Dansk sko hitter i Asien

Udgivet den 28-01-2003  |  kl. 07:04  |  

Asiater i millionvis er vilde med den danske Ecco-sko. På bare ét år er eksporten steget med 80 pct. til de asiatiske marked.

Herhjemme kæmper Ecco-skoen stadig med et fodformet image, mens skoen har fået stjernestatus hos kinesere og japanere. Det skriver Berlingske Tidende.

Administrerende direktør i det danske sko-firma spår, at Asien inden længe vil blive et marked på størrelse med USA. Ecco eksporterer årligt for en milliard kroner til USA.

Ecco begyndte for et år siden på omfattende strategiske satsninger, for at komme ind på det asiatiske marked. Som noget nyt kan Ecco-skoene nu fås helt ned i en størrelse 38 til mænd og en størrelse 34 til kvinder.

Den historiske satsning fra virksomhedens side har nu givet pote, og givet en vækstrate på 80 pct. for Asien.

/Netavisen Infopaq/

Udgivet af: NPinvestordk