Dansk Sygeplejeråd: Offentligt ansatte skal belønnes

Udgivet den 30-10-1996  |  kl. 12:12  |  

I Dansk Sygeplejeråd mener man, at de offentligt ansatte skal belønns ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det sagde sygeplejerskernes formand, Jette Søe, onsdag til NetPosten.

- Jeg har forstået, at det går godt med dansk økonomi, og det har de offentlige ansatte været medhjælpende til. Derfor skal de belønnes, sagde Jette Søe.

Hun kaldte samtidig det hidtil fremsatte lønramme fra finansminister Mogens Lykketoft (S) på 2,0-2,5 pct. for latterlig.

- Det pæneste man kan sige er vel, at det skal han sige. Der er mange rituelle handlinger op til finanslovsforhandlingerne, sagde Jette Søe.

Hun afviste samtidig de mange bankøkonomers advarsler om, at for høje lønstigninger vil skade den danske økonomi.

- De finder som regel en eller anden faggruppe i Tyskland, som har en meget lav lønstigningstakt, som de så sammenligner os med. Det har de gjort, så lang tid jeg kan huske, sagde Jette Søe.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder