Danske aktier i høj kurs i udlandet

Udgivet den 04-08-2000  |  kl. 09:11  |  

København--4. august--NetPosten--Der har været rekordstor omsætning på Københavns Fondsbørs i juni og juli, og især danske aktier har været i høj kurs hos udenlandske investorer, skriver Berlingske Tidende.

- Vi har haft en utrolig aktiv juli, og det skyldes ikke mindst udenlandske institutionelle investorer og finanshuse, siger aktiechef i Den Danske Bank Flemming Barleth. Han peger på, at kurserne jo også er gået op, og at det danske marked har sat rekord.

Ifølge Fondsbørsens administrerende direktør, Hans Ole Jochumsen har omsætningen været "kanonhøj", og han vurderer, at der har været en del udenlandske opkøb i det.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder