Danske Bank afskediger 40 i Sverige - avis

Udgivet den 22-01-2014  |  kl. 08:11  |  

Danske Bank skiller sig af med 40 ansatte i Sverige, primært fra bankens svenske hovedkontor i Stockholm. Det skriver den svenske avis Dagens Industri.

Banken bekræfter over for avisen, at der er blevet tilbudt fratrædelsesordninger til en række medarbejdere, men stabschef Jan Åslund vil ikke sætte tal på, hvor mange der har taget imod.

De ansatte er blevet tilbudt at søge nye stillinger andre steder i Danske Bank, siger han til Dagens Industri.

Nedskæringerne er en del af den sparepakke på 1 mia. kr., som bankens nye topchef, Thomas Borgen, lancerede i seneste kvartalsregnskab i oktober.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder