Danske Bank: Boligmarkedet i klar bedring

Udgivet den 26-10-2009  |  kl. 14:13  |  

Boligmarkedet har det bedre end tidligere frygtet, vurderer Danske Bank oven på Realkreditrådets og Realkreditforeningens statistik for 3. kvartal 2009.

Statistikken viser, at priserne på parcel- og rækkehuse på landsplan er faldet 0,8 pct. fra 2. til 3. kvartal 2009. Til sammenligning faldt boligpriserne med hhv. 4,3 og 2,5 pct. i de to forrige kvartaler.

- Der er dermed tale om en ganske pæn opbremsning i tempoet, hvormed huspriserne falder. Det må siges at være en positiv overraskelse - vi havde forventet et prisfald på godt 2 pct., anfører Danske Bank i ugebrevet Ugefokus.

Tallene giver derfor også anledning til, at Danske Bank tager sin nuværende prognose op til genovervejelse - de tyder på, at boligmarkedet har det noget bedre, end banken tidligere har frygtet.

- Opbremsningen i tempoet, hvormed huspriserne falder, skal formentlig ses i lyset af, at det kraftige fald i såvel huspriserne som renterne har sænket finansieringsomkostningerne ved køb af bolig med nærmest rekordfart igennem 2009. Dertil kommer, at realindkomsterne stiger endog ganske pænt i år og næste år som følge af de fortsat pæne lønstigningstakster, de allerede indførte og planlagte skattelettelser, udbetalingen af SP-pengene samt faldet i prisstigningstaksten på fødevarer og energi, vurderer Danske Bank.

Opbremsningen i prisfaldet går hånd i hånd med en generel stigning i handelsaktiviteten - om end stigningen sker fra meget lave niveauer.

- Normalt bevirker en stigning i handelsaktiviteten, at huspriserne efterfølgende øges - stigningen i handelsaktiviteten peger derfor også isoleret set i retning af, at vi kommer til at se en fortsat opbremsning i husprisfaldet fremadrettet, vurderer Danske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag