Danske Bank: Erstatningskrav vokser med 2,5 mia. kr.

Udgivet den 21-10-2019  |  kl. 18:10  |  

Erstatningskravet mod Danske Bank er nu vokset med 2,5 mia. kr. i en sag ved Københavns Byret, da yderligere 64 internationale investorer har meldt deres krav ind i sagen.

Det skriver Finanswatch.

Oprindeligt lød kravet på omkring 3,5 mia. kr, men er altså nu på cirka 6 mia. kr., ligesom det ifølge en pressemeddelelse fra et af advokatfirmaerne bag, Grant & Eisenhofer, kan stige yderligere til 1 mia. dollar eller omkring 6,7 mia. kr.

- Siden marts, da vi første gang registrerede sagerne, har vi fået adskillige henvendelser og betydelig interesse fra investorer, der har lidt finansielle tab som en konsekvens af Danske Bank-skandalen, lyder det fra Grant & Eisenhofer, ifølge Finanswatch.

Samlet deltager nu 232 internationale investorer i sagskomplekset mod Danske Bank.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder