Danske Bank etablerer ny Wealth Management enhed

Udgivet den 19-11-2015  |  kl. 10:00  |  

 

 

       
Selskabsmeddelelse
 
19. november 2015
 
 
Meddelelse nr. 48/2015
     
 
 
   

 

 

 Danske Bank etablerer ny Wealth Management enhed

 

Danske Bank har besluttet at samle koncernens kompetencer inden for pensionsopsparing samt formue- og kapitalforvaltning i en ny forretningsenhed, Wealth Management. Ud over Danica Pension og Danske Capital kommer enheden til at omfatte dele af private banking aktiviteterne.

 

Etableringen skal ses som en følge af bankens løbende forretningsgennemgang.

 

Målet er at skabe en endnu mere kundefokuseret organisation. Ved at samle kompetencer inden for pensionsopsparing samt formue- og kapitalforvaltning vil koncernen kunne forbedre kundeservicen yderligere og øge udbuddet af innovative løsninger og produkter. Dermed styrkes det samlede tilbud til koncernens kunder.

 

”Markedet for formue- og kapitalforvaltning er under hastig forandring og rummer et betydeligt potentiale. Danske Bank har allerede en stærk position inden for pensionsopsparing samt formue- og kapitalforvaltning. Den nye organisation understøtter koncernens strategi om yderligere at forenkle, effektivisere og forbedre den service, vi tilbyder vores kunder,” siger Thomas F. Borgen, administrerende direktør for Danske Bank.

 

Den nye forretningsenhed, Wealth Management, får ansvaret for flere end 800.000 kunder og en kapital under forvaltning på over 900 mia. kr. Den nye enhed vil indgå i koncernens regnskabsrapportering som en selvstændig enhed fra og med regnskabsaflæggelsen for 1. kvartal 2016.

 

Direktionen udvides

Chefen for Wealth Management bliver medlem af Danske Banks direktion. Der er indledt en søgeproces for at finde direktøren for den nye forretningsenhed. Indtil denne er fundet, vil bankdirektør Tonny Thierry Andersen ud over ansvaret for Personal Banking også have ansvaret for etableringen af den nye enhed.

 

Med venlig hilsen

Danske Bank

 

Kontaktperson: Pressechef Kenni Leth telefon 45 14 14 00

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse nr. 48 2015.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank