Danske Bank genoptager dækning af NKT med "køb"

Udgivet den 05-07-2023  |  kl. 09:32  |  

Danske Bank er igen klar til at dække aktien i NKT, hvilket sker med en købsanbefaling med et kursmål på 550 kr.

Dækningen har midlertidigt været suspenderet som følge af Danske Banks rolle i den kapitalrejsning, som NKT forleden fik helt på plads.

Før suspenderingen anbefalede Danske Bank også "køb" af aktien.

Udover at justere antallet af aktier og inklusiv provenuet fra fortegningsemissionen foretager Danske Bank mindre estimatændringer for driftsindtjeningen, EBITDA, for 2023-25.

- For 2026 og 2027 ser vi mere forsigtigt på udnyttelsen af den nye fabrik, og sænker vores EBITDA-prognoser med henholdsvis 14 pct. og og 6 pct. Men for 2028 øger vi vores EBITDA-estimat med 5 pct., fremgår det at et notat fra Danske Bank.

NKT-aktien ligger onsdag ved 9.30-tiden 0,3 pct. højere i 411,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯