Danske Bank lover storstilet udlodning til aktionærerne efter stærkt andet kvartal

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 08:31  |  
Danske Bank - Bygning + navn

Danske Bank leverede i andet kvartal af 2024 en stærkere bundlinje, end analytikerne havde ventet, fra en overbevisende fremgang på gebyrposten, mens nettorenteindtægterne stod i stampe.

I samme forbindelse vil Danske Bank på mandag udlodde udbytte til aktionærerne for første halvår med løfte om mere. Her er et overblik over regnskabet:

* Danske Banks bundlinje voksede i andet kvartal til 5839 mio. kr. mod ventet 5561 mio. kr. og fra 5011 mio. kr. i samme periode et år før. Nettooverskuddet var drevet af en væsentligt stærkere gebyrpost og en større tilbageførsel af nedskrivninger, mens både nettorenteindtægterne og handelsindtægterne var under forventning.

* Banken fastholder sine forventninger til året, der blev løftet 26. juni, om et overskud i niveauet 21-23 mia. kr. Dertil venter Danske Bank nu nedskrivninger på op mod 0,6 mia. kr. i 2024.

* Danske Bank har dertil fastsat et udbytte for første halvår på 7,5 kr. per aktie og givet lovning om en yderligere ekstraordinær udlodning til aktionærerne på i alt 5,5 mia. kr. i forbindelse med salget af den norske privatkundeforretning til Nordea. Endvidere har banken til hensigt at udlodde den resterende del af sit årsresultat for 2024 i 2025. Den samlede udlodning for 2024 kan nå op i niveauet 22,4 mia. kr.

* - Resultatet for andet kvartal var en fortsættelse af den meget positive udvikling, vi så i første kvartal. Vedvarende stærke nettorenteindtægter og fortsat stigende nettogebyrindtægter bidrog samlet til højere indtægter fra kerneaktiviteterne i første halvår. Kombineret med en fortsat stærk kreditkvalitet og en nettotilbageførsel af nedskrivninger i andet kvartal medførte dette en stigning i resultatet efter skat, som også afspejler robust kundeaktivitet på tværs af forretningen, siger administrerende direktør Carsten Egeriis i regnskabet.

* Danske Bank er kommet godt gennem andet kvartal - og dermed første halvår - hvor indtægterne overrasker positivt. Navnlig gebyrerne har trukket for som følge af høj aktivitet, og sammen med en stor udbyttebetaling til aktionærerne bør det sende aktien op fra start. Det vurderer Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker hos Sydbank over for MarketWire.

Tabel over Danske Banks regnskab for andet kvartal 2024:

Mio. kr. Q2 24 Q2 24(e) Q2 23 FY 24 (e) FY 23
Nettorenteindtægter 9145 9218 8514 36.955 34.972
Nettogebyrindtægter 3698 3262 3017 13.554 12.904
Handelsindtægter 608 768 906 3019 2613
Indtjening fra forsikringsaktiviteter 457 394 192 1676 1472
Indtægter i alt 14.055 13.871 12.192 56.025 52.422
Omkostninger i alt 6481 6519 6350 26.267 25.478
Res. før nedskrivninger 7574 7390 5842 29.749 26.944
Nedskrivninger -200 -89 -175 595 262
Resultat før skat 7774 7486 6016 29.157 26.682
Nettoresultat 5839 5561 5011 21.754 21.262

Danske Banks forventninger til 2024:

Mia. kr. Ved Q2: Den 26. juni: Ved Q1: Ved Q4:
Indtægter i alt Højere end i 2023 (52,4) Højere end i 2023 (52,4) Højere end i 2023 (52,4) Højere end i 2023 (52,4)
Omkostninger 26-26,5 26-26,5 26,26,7 26-26,5
Nettoresultat 21-23 21-23 20-22 20-22

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Sartorius blev aktiefestens højdepunkt efter regnskab
17:14 Ambu lancerer nyeste version af endoskop i USA
17:03 Torsdagens aktier: Nordeas regnskab og stærke nøgletal fra USA trak op i C25
17:01 Nationalbanken følger i hælene på ECB og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne kørte op efter stærke nøgletal fra USA
16:51 Prisen på containerfragt faldt for 13. uge i træk
15:42 USA/åbning: Rekordfesten genoptages efter TSMC's regnskab og økonomi i god gænge
15:27 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i seks måneder
15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser