Danske Bank ser potentiale på nedsiden for GBP/USD

Udgivet den 26-02-2009  |  kl. 11:34  |  

Danske Bank mener, at der er mere potentiale på nedsiden for GBP/USD. Dermed ser banken mulighed for en stærkere amerikanske dollar i forhold til britiske pund.

- I går så vi, at GBP kom under pres. Markedet har nu tilsyneladende igen vendt opmærksomheden mod den svage britiske økonomi, efter at nervøsitet omkring EM har været i fokus i et stykke tid. Vi venter fortsat GBP-svaghed i de kommende uger. Men som vi tidligere har givet udtryk for, så foretrækker vi at satse på svaghed i pundet i GBP/USD i stedet for EUR/GBP. I går faldt kabel under 1,42. Vi mener, at der er mere potentiale på nedsiden i GBP/USD fremadrettet. Centralbankdirektør King fra Bank of England og vicedirektør Bean afgiver forklaring om bankkrisen for finanskomiteen i dag. Vi venter, at begge vil give udtryk for bekymring, hvilket kan tynge pundet yderligere. Det samme kan siges om det britiske Nationwide-husprisindeks, der venes at vise fortsat svaghed i det britiske boligmarked, skriver Danske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder