Danske Bank skal sætte 2 mia. kr. til side viser påbud fra Finanstilsynet

Udgivet den 15-02-2024  |  kl. 17:01  |  
Arkiv: Foto

Danske Banks datakontrol halter bagefter. Og nu har Finanstilsynet givet banken et påbud om at hensætte minimum 2 mia kr.

Det er et såkaldt søjle 2-tillæg, der skal dække visse risici.

Danske Bank oplyser til MarketWire, at "for at imødegå risikoen vil der afsættes yderligere kapital, så påbuddet efterleves, men banken har et tilstrækkeligt kapitalberedskab, og dette forhold vil ikke påvirke bankens evne til at drive forretning."

Finanstilsynet var på besøg i banken i oktober og fandt, at datakontrollen ikke var tilstrækkelig. Banken understreger, at den tager tilsynets påbud til efterretning:

- Som Finanstilsynet bemærker, har vi allerede truffet foranstaltninger for at sikre fuld kontrol over vores datagovernance inden udgangen af 2025 samt efterlevelse af påbuddene inden udgangen af første kvartal 2024, siger Magnus Thor Agustsson, der er risikochef, chief risk officer.

Det er en betænkelighed, tilsynet har haft siden 2018. Og det er endnu ikke lykkedes for Danske Bank at få udrullet tilstrækkelig kontrol på alle områder, pålyser Finanstilsynet.

- Bankens rapportering af datarisiko til direktionen og bestyrelsen oplyser ikke i tilstrækkeligt omfang om bankens nuværende risiko og usikkerheder forbundet med vurdering af den.

- Utilstrækkelig rapportering kan medføre en undervurdering af risikoen og dermed, at der ikke gennemføres de nødvendige forbedringer. Finanstilsynet har derfor påbudt banken at sikre, at vurderingen af datarisiko, herunder væsentlige usikkerheder forbundet med vurderingen, fremgår tydeligt af rapporteringen til bestyrelse og direktion, skriver Finanstilsynet i påbuddet til Danske Bank.

Danske Bank - og dens ledelse - har nu fået frem til 2025 at få orden i sagerne.

Til det svarer risikochefen, at Danske Bank sidste år opgraderede datarisiko i bankens interne risikotaksonomi for at sikre et tilstrækkeligt fokus:

- Og vi vil i løbet af 2024 opgradere datarisiko til øverste niveau i bankens risikotaksonomi, hvilket blandt andet vil medføre øget involvering af bestyrelsen, vedtagelse af en politik for datarisikostyring samt rekruttering af flere specialister, siger Magnus Thor Agustsson.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg