Danske Bank: USA-myndigheder udvider undersøgelse

Udgivet den 29-03-2019  |  kl. 06:34  |  

New York State Department of Financial Services har bedt yderligere to andre nordiske storbanker om informationer omkring deres transaktioner med Danske Bank i forbindelse mistanken om hvidvask af enorme milliardbeløb igennem bankens filial i Estland.

Det skriver Bloomberg News torsdag aften med henvisning til en unavngiven kilde med kendskab til sagen.

Det er Nordea Bank og Skandinaviska Enskilda Nanken (SEB), som er blevet bedt om at give yderligere informationer, og de to banker skal samtidig fortælle mere om deres eget samarbejde med advokatfirmaet Mossack Fonseca, der er den centrale aktør i en anden skandale under navnet "Panama Papers".

Ifølge Bloomberg News er der ikke indikationer på, at de to banker, Nordea og SEB, skal have gjort noget forkert i forbindelse med den formodede hvidvaskning gennem Danske Bank.

Meldingen om myndighederne i New Yorks interesse kommer i kølvandet af onsdagens artikel i Financial Times, som kunne fortælle, at New York State Department of Financial Services tilbage i februar bad Swedbank om flere oplysninger i forbindelse med en række sager, herunder Danske Bank-sagen og Panama Papers.

Udover transaktioner med Danske Bank er Nordea og SEB også blevet bedt om at supplere oplysninger om transaktioner med en række andre banker, skriver Bloomberg News. Herunder FBME Bank med forretning på Cypern og i Tanzania, Moldindconbank i Moldova, Trasa Komercanka og ABLV Bank i Letland samt russiske Ukio Bankas.

Myndighederne i New York har ikke ønsket at kommentere Bloombergs artikel, og nyhedsbureauet oplyser samtidig, at det ikke umiddelbart har fået svar på henvendelser til SEB og Nordea.

Danske Banks egen interne undersøgelse konkluderede i efteråret, at transaktioner for 200 mia. euro gennem den estiske filial var mistænkelige.

For Swedbanks vedkommende afslørede SVT1, svensk stats-tv, tidligere på ugen, at en intern undersøgelse havde fundet overførsler gennem den såkaldte portefølje af "højrisiko udenlandske kunder" på 135 mia. euro eller mere end 1400 mia. svenske kr. - et meget stort spring fra de hidtidige 95 mia. svenske kr

SVT1 har også hævdet, at Swedbank har givet de amerikanske myndigheder forkerte oplysninger, hvilket Swedbank i en pressemeddelelse onsdag afviste.

Torsdag gik Swedbanks aktie i en længere børspause, da koncernen valgte at afskedige sin danske koncernchef, Birgitte Bonnesen.

New York State Department of Financial Services har kun myndighedsopsyn med banker med banklicens i delstaten New York, men da mange af verdens største banker clearer deres dollartransaktioner på Manhattan, har myndigheden indflydelse langt ud over New York.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag