Danske Equities sænker fair value på Sjælsø Gruppen
Danske Equities har fortsat tillid til sin Køb-anbefaling på Sjælsø Gruppen, men sænker fair value med 14 kr. pr. aktie til 733 kr., fremgår det af et nyt notat.
Det sker efter salget af et projekt for 170 mio. kr. ved TV-Byen. Alle godkendelserne for projekterne er blevet opnået og opførelsen skal snart til at starte. Den første fase af projektet skal leveres til næste sommer og øger Danske Equities' tillid til sine estimater for 2005-06 en anelse.
Projektet blev dog solgt til en pris, der var lidt under den værdi, analytikerne havde inkluderet i deres model, og de sænker derfor deres værdi på TV-Byen-projekterne, hvilket resulterer i en nedjustering af fair value på 14 kr.