Danske fastholder Køb på Alk-Abello

Udgivet den 18-12-2013  |  kl. 14:38  |  

Danske Markets fastholder anbefalingen køb og kursmålet på 700 kr. på ALK-Abello-aktien. Det skriver Danske Bank, der ifølge Aktiefokus pointerer, at med den positive udtalelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, på Grastek (kaldet Grazax i Europa), så er ALK's job mere eller mindre gjort i USA.

Nu er det ifølge Danske Bank op til det amerikanske medicinalselskab Merck, at forhandle mærkningen af produktet samt at gøre det til en succes. Det betyder ifølge finanshuset, at ALK kan fokusere på kommercialiseringen af tabletvacciner mod husstøvmider i EU samt en fortsat strømlining af den samlede forretning.

ALK-Abello ligger onsdag formiddag med en stigning på 0,8 pct. i 606 kr.

Udgivet af: NPinvestordk