Danske job rammes af USA-krise

Udgivet den 09-05-2003  |  kl. 06:35  |  

44.000 danskere vil de næste to år miste deres arbejde på grund af den amerikanske dollars kraftige nedgang.

Dollaren er styrtdykket, og den alvorlige svækkelse bevirker, at de danske virksomheder mister konkurrenceevne, og det tvinger virksomhederne til at fyre medarbejdere.

En undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført for Politiken, viser at udover de 44.000 danskere, der vil miste deres job, vil den danske eksport falde med 30 mia. kr.

De danske varer i USA bliver dyrere, når dollaren falder i værdi, og det rammer de danske virksomheder og dermed deres ansatte.

Udgivet af: NPinvestordk