Danskerne: Gevinsten ved boligsalg bliver beskattet om tre år

Udgivet den 02-12-2010  |  kl. 08:33  |  

Boligskatterne vil stige, den gevinst man opnår ved salg af bolig, vil blive beskattet om tre år og renten på realkreditlån vil stige - men ikke drastisk.Det forventer danskerne ifølge en ny undersøgelse, der er lave blandt cirka 5000 brugere af den landsdækkende boligportal Boligønsker.dk.

Konkret tror 70 procent af de adspurgte, at boligskatterne vil stige inden for de næste 5 år, mens 42 procent af de adspurgte mener, at gevinsten ved boligsalg kommer til at blive beskattet.

Af de der forventer en beskatning af boliggevinsten tror 8 procent at gevinsten vil blive beskattet om cirka 1 år, 25 procent tror at den vil blive beskattet om cirka 2 år, 38 procent tror at beskatningen sker om 3 år, 13 procent tror at beskatningen sker om cirka 4 år mens 14 procent tror at beskatningen sker om cirka 5 år.

Undersøgelsen viser også, at danskerne ikke er specielt bange for stigende realkreditrenter: Èn procent tror at renterne vil falde, 24 procent tror at renten vil forblive uændret, 72 procent tror at renten vil stige mens blot 3 procent tror, at renten vil stige meget.

- Det er opsigtsvækkende at så mange danskere tror på en stærkt negativ skatteudvikling for boligejere. Også danskernes store tiltro til at realkreditrenten vil holde sig nogenlunde stabil er interessant med tanke på den lange række af faktorer, der vil kunne få renten til at stige drastisk, siger Thomas Barfod fra Boligønsker.dk.

Ifølge undersøgelsen lader de danske boligkøbere sig ikke påvirke synderligt, af udsigterne til større renter og beskatning:På spørgsmålet om hvordan forventningerne til øget skat og rentens udvikling påvirker, hvor meget man vil betale for en bolig, svarer 26 procent, at det ingen betydning har, 44 procent, at det har en lille negativ betydning og 19 procent, at det har en stor negativ betydning. 7 procent svarer, at det har en lille positiv betydning, mens 2 procent svarer, at det har en stor positiv betydning.

- Det er forbavsende, at forventningerne til boligmarkedet blot har en stor negativ betydning for hvad 19 procent af huskøberne vil betale. Forklaringen er nok at danskerne er et trygt folkefærd, der forventer at tingene ikke får lov til at gå helt galt, siger Thomas Barfod.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder