Daytraderen Kozok kommenterer aktiemarkedet på NetPosten.dk - 3

Udgivet den 05-03-2001  |  kl. 11:33  |  

København--5. marts--NetPosten--Den 22-årige daytrader Flemming Kozok Sørensen kommer her med sin tredje kommentar på NetPosten.dk til de amerikanske aktiemarkeder. Kozok 129-doblede i år 2000 sin kapital og tjente dermed 4,2 mio. kr. på selv at handle aktier via nettet. Kozok handler intensivt i godt og vel alle former for teknologipapirer på Nasdaq. Det være sig fra alternativ energi til halvledere, B2B e-commerce, bioteknologi og fiberoptik, etc. Ifølge daytraderen er aktiviteterne i år 2001 fortsat ganske tilfredsstillende.

NetPosten.dk bragte den 2. februar et interview med Kozok - læs interviewet her: http://www.netposten.dk/default.asp?ArticleID=917287

NetPosten.dk bragte den 19. februar Kozoks første kommentar - læs kommentaren her: http://www.netposten.dk/default.asp?ArticleID=918094
NetPosten.dk bragte den 26. februar Kozoks anden kommentar - læs kommentaren her:
http://www.netposten.dk/default.asp?ArticleID=918604

Mandag den 5. marts 2001:

Ugen fra mandag den 26. februar-2.marts 2001 lignede på mange måder forrige uge med en fortsættelse af nedgående trend med at par forsøg på udbrud fra mulige tekniske modstande. Kort sagt var dette nok en gang en uge skræddersyet for handlere, ikke investorer - Daytraders Delight. Men dog sværere at handle i end man måske umiddelbart skulle tro. Tingene er så absolut ikke det som det typisk umiddelbart måtte se ud til - nemlig gode muligheder, hvilket så sandelig øger risikoen også for den meget aktivt handlende.

Markedet blev nok en gang ramt af en bølge af negative udmeldinger dette på såvel nøgledata samt i høj grad toneangivende selskabers udmeldinger. Ugen der gik kan grundlæggende karakteriseres som en uge præget af nedjusteringer, særligt fra producenter indenfor semiconductor-området, det være sig såvel chips som equipment. Disse faktorer var medbestemmende til at Nasdaq endte februar med det 3. største procentuelle månedlige fald nogensinde, 22,7 %.

Mandagens handel kunne karakteriseres ved relativt stille handel i bevidstheden om den høje risiko for meget dårlige forbrugertillidstal til fremlæggelse tirsdag. Markedet vidste ikke umiddelbart hvilken faktor der primært skulle handles med baggrund i - en pre-meeting rentesænkning eller morgendagens fakta, nemlig forbrugertillidstallene. Retningen blev dog bestemt et par timer før luk, bl.a. i håbet om positive indikationer i relation til rentesænkninger ved Alan Greenspans tale tirsdag, samt i spekulation i tallet for forbrugertilliden.

Mandagens nedjustering fra Texas Instruments (TXN) havde markedet ikke umiddelbart problemer med at absorbere - men den bør så sandelig noteres bag øret. Det er TI's anden nedjustering på kort tid. Man forventede tidligere en Q1 sekventiel nedgang i salget på ca. 10 %. Dette tal er nu nedjusteret til en nedgang i omegnen af 20 % i kombination med et mere markant end ventet squeeze på margins.

Tirsdag åbnedes af ny nedjustering indenfor wireless infrastructure-sektoren, nemlig fra selskabet Sawtek (SAWS). Nedjusteringen lagde en smule pres på øvrige lignende aktører, bl.a. PowerWave Technologies (PWAV), Anaren Microwave (ANEN) og Power-One (PWER). Også semiconductor Chartered Semi (CHRT) nedjusterede. Det bør dog noteres at niveauerne accepteredes af markedet - markedet opfatter ved disse niveauer i mange tilfælde nedjusteringer for noget nær en lettelse, da man herved i langt højere grad ved hvad man handler/ investerer i.

Et par undtagelser sås dog, heriblandt den markante og noget uventede nedjustering fra Elantec Semiconductor (ELNT). Papiret faldt med knap 35 % på dagen. Elantecs nedjustering ramte bl.a. selskaber som Nvidia (NVDA) med baggrund i nedjusteringens mere specifikke kommentarer. Også producent af optiske processorer, Avanex (AVNX), faldt kraftigt på en markant nedjustering tirsdag og var medvirkende til den fortsatte skidte stemning omkring fiber-papirerne.

En nedjustering tirsdag der dog ikke blev reageret voldsomt negativt på var den for producent af PLD's (PLD, Programmable Logic Device), Altera (ALTR), som sammen med konkurrent Xilinx Semi (XLNX) er markedsledende indenfor området.

Tirsdagens tal for forbrugertilliden skulle blive en af ugens mange bomber. Forbrugernes optimisme faldt til et niveau markant lavere end ventet, indeks 106,8. Markedet kunne ikke umiddelbart bestemme sig i spørgsmålet om der skulle betales for den højere mulighed for en pre-meeting rentesænkning efter de skidte tal eller om der blot skulle sælges som man traditionelt ville gøre med sådanne tal. Man besluttede sig for at vente til Greenspan havde talt - og da han indikerede, at renten ikke ville blive sænket yderligere inden det næste FOMC-møde (FOMC, Federal Open Market Comittee), vendte indekset snuden markant nedad og skød for alvor ugens fortsatte downtrend i gang.

I onsdagens eftermarked blev der budt på nedjusteringer fra et par af de mere prominente spillere indenfor semiconductor equipment manufacturing, nemlig Novellus Systems (NVLS) og Lam Research Corp. (LRCX), samt den mindre aktør Lattice Semi (LSCC). Alle papirer accepteredes mere eller mindre ved niveauerne og havde rent faktisk en tendens til overnormale stigninger i takt med positive takter for Nasdaq-indekset. Også semi equipment maker KLA Tencor (KLAC) led kraftigt på analytiker-nedjusteringer men formåede at følge øvrige aktører op. I eftermarkedet fredag sås endnu en warning indenfor semiconductor equipment-sektoren, nemlig fra Cymer (CYMI), som producerer præcisionslasere til producenter af semiconductor equipment. Denne mindre spiller vil markedet dog se gennem fingre med.

Torsdag trykkedes pre-market herudover af bl.a. nedjusteringen fra toneangivende 3COM i onsdagens eftermarked samt generelle nedjusteringer fra Merrill Lynch af bl.a. producent af chips til kommunikation, Broadcom (BRCM). 3COM stod i seneste kvartal for 22 % af Broadcoms omsætning. Af øvrige top-kunder - i øvrigt med egne officielle afsætningsproblemer ses Cisco Systems (CSCO) og Motorola (MOT). Nedjusteringen af Broadcom trak peers som PMC-Sierra (PMCS) og Applied Micro Circuits (AMCC) med sig, samt Integrated Device Technology (IDTI) som selv nedjusterede i torsdagens eftermarked.

Torsdag bød desuden på et spotlight på den forslåede - og ellers så stærke - EMS-sektor (EMS, Electronic Manufacturing Services). Selskabet med det smukke navn, Sanmina (SANM), nedjusterede omsætningsestimater, fastholdt indtjeningen knap og nap. Dette tog markedet godt imod, hvilket hjalp konkurrenterne med op. Den børsnoterede del af sektoren udgøres udover Sanmina af selskaber som Solectron (SLR), Celestica (CLS), Jabil Circuit (JBL), samt Flextronics (FLEX), som Ericsson (ERICY) i øvrigt for knap så langt tid siden outsourcede produktionen af mobiltelefoner til. Flextronics har også danske aktiviteter. Disse skal findes i Pandrup i Nordjylland, hvor man har overtaget produktionsfaciliteterne i det tidligere Bosch Telecom Danmark.

Torsdag bød også på nedjustering fra det store teleselskab, SBC Communications (SBC), hvilket så absolut heller ikke hjalp på optmismen. SBC Communications ejer i øvrigt 41,6 % af aktierne i danske TDC (TeleDanmark), og er dermed selskabets største aktionær.

Grundlæggende kan det om styrketegn siges, at markedet umiddelbart ser sig i stand til at absorbere nedjusteringer - med andre ord accepteres de nedjusterede forventninger relativt til priserne på papirerne. Det har været helt grundlæggende. Mest markant har denne tendens vist sig i form af Texas Instruments (TXN), Applied Micro Circuits (AMCC), Sanmina (SANM), Sawtek (SAWS), Lam Research Corp. (LRCX), Novellus (NVLS) og Lattice Semiconductor( LSCC).

Markedet har to gange i løbet af ugen søgt at handle papirerne op i troen/ håbet på mulige observationer af failure breaks. Begge gange er fejlet, sandsynligvis bl.a. med baggrund i at disse breaks ikke var "teknisk korrekte". Herudover har det været s

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal