DDB arrangerer nyt obligationslån for Statoil

Udgivet den 15-10-1997  |  kl. 15:04  |  

København--15. oktober--NetPosten--Den Danske Bank arrangerer en ny 4 pct. obligation for Statoil på 200 mio. danske kroner, fremgik det onsdag af en pressemeddelelse.

Obligationslånet løber til den 15. november 2000. Lånet søges optaget til notering på Københavns Fondsbørs fra og med den 3. november 1997. Obligationerne er overtaget af Den Danske Bank og vil blive videresolgt gennem bankens afdelinger.

Statoil, der er 100 pct. ejet af den norske stat, er rated AA+ af Standard & Poor´s og Aa2 af Moody´s.

Provenuet fra obligationslånet vil blive anvendt til finansieringen af Statoils aktiviteter.

Udgivet af: NPinvestordk