De græske aktier stiger efter konservativ sejr ved parlamentsvalget søndag

Udgivet den 22-05-2023  |  kl. 11:38  |  

De græske aktier er sendt i vejret efter søndagens parlamentsvalg, der endte med en konservativ sejr til den siddende premierminister, Kyriakos Mitsotakis, fra Nyt Demokrati.

Aktieindekset Athens Stock Exchange er mandag ved 11-tiden steget med 7,2 pct. Omvendt styrtdykker renten på den græske tiårige statsobligation til 3,85 pct. eller med 15 basispoint fra niveauet fredag.

Den græske premierminister fik cirka 41 pct. af stemmerne og slog sin modstander, den tidligere premierminister Alexis Tsipras fra partiet Syriza, der kun fik omkring 20 pct. ifølge Bloomberg News.

Det er dog ikke nok til, at Nyt Demokrati kan danne en etpartiregering, der med de nye betingelser kræver, at et parti eller alliance får mindst 50 pct. af stemmerne.

I de næste dage skal de tre toppartier - Nyt Demokrati, Syriza og socialistiske Pasok - derfor finde frem til, om det er muligt at danne en koalition. Det virker dog usandsynligt, da alle tre gruppeledere har meddelt, at de ikke vil arbejde med hinanden, fremgår det af Bloomberg News.

- Resultaterne var langt over markedets forventninger med Nyt Demokrati som den klare vinder, siger Alevizos Alevizakos, administrerende direktør for Axia Ventures Athens afdeling.

- Mens det er højst usandsynligt, at en regering vil blive dannet efter dette valg, vil de næste to dage ikke være så ustabile som tidligere forventet, forsætter han.

Økonomien har været et fokuspunkt for valget, hvor den siddende premierminister ifølge Ritzau opfordrede til, at de græske vælgere ikke skulle sætte den økonomiske stabilitet over styr - som han og Nyt Demokrati tager æren for.

På den modsatte side står Alexis Tsipras og argumenterer for, at de økonomiske nøgletal skjuler en stigende fattigdom blandt almindelige grækere.

Det er første gang, at der afholdes valg i Grækenland, efter at der er indgået nye betingelser. Før fik det største parti ved valget en slags fordel, hvor partiet fik 50 ekstra pladser i parlamentet, der i alt har 300 pladser. Den fordel er nu rykket til anden valgrunde, der afholdes, hvis der ikke bliver indgået en aftale.

Ifølge Bloomberg News afholdes der endnu et valg om cirka en måned.

.\\˙ MarketWire

Amalie Dinesen

Tags:  Bonds❯  Grækenland❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal