DELÅRSRAPPORT 1. KVARTAL 2016: PANDORA ØGER FORVENTINGERNE TIL OMSÆTNING OG EBITDA-MARGIN FOR 2016

Udgivet den 10-05-2016  |  kl. 08:00  |  
  • Koncernomsætningen udgjorde DKK 4.740 mio. i 1. kvartal 2016, svarende til en stigning på 34%, eller 35% i lokal valuta, i forhold til 1. kvartal 2015:
    • Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 13% (en stigning på 13% i lokal valuta)
    • Omsætningen i EMEA steg med 47% (en stigning på 49% i lokal valuta)
    • Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet steg med 58% (en stigning på 62% i lokal valuta)
    • Omsætningen fra konceptbutikker steg med 61% og udgjorde 60% af den samlede omsætning
  • Bruttomarginen steg til 74,6% i 1. kvartal 2016 fra 71,1% i 1. kvartal 2015
  • EBITDA steg med 35% til DKK 1.760 mio. i 1. kvartal 2016, svarende til en EBITDA-margin på 37,1% i forhold til 36,8% i 1. kvartal 2015
  • Periodens resultat udgjorde DKK 1.306 mio. mod DKK 383 mio. i 1. kvartal 2015. 1. kvartal 2015 var negativt påvirket af en yderligere skatteomkostning på DKK 364 mio., samt højere finansielle omkostninger
  • Frit cash flow steg med 37% til DKK 1.356 mio. i 1. kvartal 2016 mod DKK 990 mio. i 1. kvartal 2015
  • I 1. kvartal 2016 tilbagekøbte PANDORA 828.323 egne aktier til en samlet værdi på DKK 687 mio. som led i det igangværende aktietilbagekøbsprogram på DKK 4,0 mia., svarende til 0,7% af den samlede aktiekapital ved udgangen af 1. kvartal 2016
  • Forventningerne til omsætningen for 2016 øges til mere end DKK 20 mia. (fra mere end DKK 19 mia.) og forventningerne til EBITDA-marginen øges til mere end 38% (fra mere end 37%).

I forbindelse med resultaterne for 1. kvartal udtaler PANDORAs CEO Anders Colding Friis:
"Vi har fået en rigtig god start på året med tocifrede vækstrater i såvel alle de geografiske regioner som i alle produktkategorier. Omsætningsfremgangen var drevet af vækst i vores eksisterende butikker, særligt i EMEA og Asien og Stillehavsområdet, samt fortsat udvidelse af netværket af konceptbutikker i alle regionerne. Vi forbedrede desuden vores lønsomhed for kvartalet, hvilket medførte et fortsat stærkt cash flow."

TELEFONKONFERENCE
Der afholdes i dag kl. 10.00 en telefonkonference for investorer og finansanalytikere, som kan følges på www.pandoragroup.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig på hjemmesiden en time inden telekonferencen.

Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre:
Danmark: +45 38 32 28 69
Storbritannien (internationalt):  +44(0) 20 3427 1916
USA: +1 212 444 0896

For at sikre, at telefonkonferencen begynder rettidigt, bedes deltagerne ringe på det relevante nummer fem minutter inden det planlagte starttidspunkt. Når der ringes ind til telefonkonferencen, skal bekræftelseskoden "PANDORA" angives.

FINANSKALENDER

9. august 2016                         Delårsrapport - 2. kvartal 2016
1. november 2016                    Delårsrapport - 3. kvartal 2016 

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.000 forhandlere, herunder mere end 1.800 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 16.700 medarbejdere, hvoraf ca. 11.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ Copenhagen. I 2015 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 16,7 mia. (ca. EUR 2,2 mia.).

KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Raunholt Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon 3673 8213                                    
Mobil 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Kristian Lysgaard
Director, Group Communications
Telefon 4323 1774
Mobil 2556 8561
Magnus Thorstholm Jensen
Senior Investor Relations Officer
Telefon 4323 1739
Mobil 3050 4402
 

 

Vedhæftede filer:

PANDORA_Company Announcement_No_304_DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk