Delårsrapport for FLSmidth & Co. for 1. kvartal 2017

Udgivet den 09-05-2017  |  kl. 11:58  |  

Selskabsmeddelelse nr. 7-2017, 9. maj 2017

Fortsat kraftig vækst i serviceaktiviteter i 1. kvartal

Hovedpunkter

Største kvartalsvise ordreindgang fra de samlede serviceaktiviteter siden 2012 Stigning i omsætning og indtjening som forventet Yderligere nedbringelse af nettorentebærende gæld og finansiel gearing Mineselskaberne stadig tilbageholdende med anlægsinvesteringer, men forøget dialog om fremtidige projekter Forventninger til 2017 fastholdes

Den stigende globale økonomiske aktivitet har smittet positivt af på FLSmidths serviceforretning, mens efterspørgslen på udstyr og projekter stort set er upåvirket af udviklingen. På baggrund af vores omfattende viden om projekter, produkter og serviceydelser forøger vi vores konkurrencemæssige forspring og understøtter vores kunder i deres bestræbelser på at opnå produktivitetsforbedringer, udtaler Group CEO Thomas Schulz.

Det var vigtigt, at vi med de korrigerende tiltag, vi har iværksat, kunne realisere væsentlig fremgang. Den positive udvikling, som understøtter vores serviceaktiviteter, er fortsat ind i 2017 inden for både mine- og cementaktiviteterne, og er bevis på, at organisation har leveret en stærk præstation, fortsætter Thomas Schulz.

Ordreindgangen steg med 5%, og omsætningen blev forøget med 16%. Customer Services og Product Companies blev understøttet af den kraftige vækst i eftermarkedet, og ordreindgangen fra de samlede serviceaktiviteter steg med 23%. Ordreindgangen i Minerals steg væsentligt, mens Cement ikke kunne matche den rekordhøje ordreindgang i første kvartal 2016 trods tre store ordrer i 1. kvartal.

EBITA-marginen steg til 8,5% som følge af de gennemførte korrigerende tiltag kombineret med stigende omsætning og operationel gearing.

Afkast af investeret kapital (ROCE) steg til 9,4% grundet lavere investeret kapital. Nettorentebærende gæld faldt til DKK 2,3 mia. som følge af positive frie pengestrømme, hvilket betød, at den finansielle gearing (nettorentebærende gæld/EBITDA) blev reduceret til 1,4. Egenkapitalandelen steg til 36%.

Forventninger til 2017
Forventningerne til 2017 fastholdes. Der forventes fortsat en omsætning på DKK 17-19 mia. og en EBITA-margin på 7-9%. Afkast af investeret kapital forventes at være på 8-10%. I forventningen til EBITA indgår forventede engangsomkostninger på DKK -200 mio., som vedrører korrigerende tiltag iværksat i 2016.

Kontakt

Investorer
Pernille Friis Andersen, tlf. +45 36 18 18 87, pefa@flsmidth.com
Nicolai Mauritzen, tlf. +45 36 18 18 51, nicm@flsmidth.com

Medier
Sofie Karen Lindberg, tlf. +45 30 93 18 77, skl@flsmidth.com

Nøgletal 1. kvartal 2017

DKK mio. 1. kvt. 2017 1. kvt. 2016 Ændring Helår 2016
Ordreindgang 5.561 5.281 5% 18.303
- heraf service ordreindgang 2.868 2.341 23% 10.029
Service ordre andel 52% 44%   55%
Ordrebeholdning 14.998 15.792 -5% 13.887
Omsætning 4.371 3.758 16% 18.192
- heraf service omsætning 2.675 2.328 15% 10.262
Service omsætning andel 61% 62%   56%
Bruttoresultat 1.134 1.038 9% 4.581
Bruttomargin 25,9% 27,6%   25,2%
EBITDA 436 312 40% 1.588
EBITA 372 246 51% 1.289
EBITA-margin 8,5% 6,5%   7,1%
EBITA-margin justeret for engangsomkostninger 8,6% 6,6%   8,0%
EBIT 272 153 78% 881
EBIT-margin 6,2% 4,1%   4,8%
Periodens resultat 161 73 121% 522
CFFO 149 (60)   1.447
Frie pengestrømme 114 (72)   1.253
Nettoarbejdskapital 2.182 2.410 -9% 2.099
Nettorentebærende gæld 2.333 3.567 -35% 2.525

Der henvises til Investor Roomwww.flsmidth.com for yderligere oplysninger.

FLSmidth er markedsledende leverandør af produktivitetsforbedring til den globale mine- og cementindustri. Med hovedkontor i København og kontorer i mere end 50 lande leverer FLSmidth design, udstyr og serviceløsninger til kunder over hele verden. Produktivitet, bæredygtighed og kvalitet er fokus for de 12.000 ansatte hos FLSmidth. Firmaet havde i 2016 en omsætning på 18 milliarder kroner. Læs mere på www.flsmidth.com

1st Quarter Report 2017


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: FLSmidth via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder