Dell Technologies' indtjening i tredje kvartal overgår forventningerne
Dell Technologies, der i 2018 vendte tilbage til børsen i USA, stiger i det amerikanske eftermarked tirsdag, efter at selskabet efter børsens lukketid har præsenteret regnskab for tredje kvartal.
Det viser, at Dell Technologies i perioden landede en justeret indtjening per aktie på 1,75 dollar. Det var bedre, end analytikerne havde ventet ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News, hvor der var estimeret en justeret indtjening per aktie på 1,59 dollar i kvartalet.
Det til trods for at omsætningen ikke kunne leve op til forventningerne. Selskabets omsætning endte i tredje kvartal på 22,84 mia. dollar mod ventede 23,03 mia. dollar.
I det amerikanske eftermarked belønner investorerne Dell Technologies-aktien med en stigning på 1,5 pct. til 54 dollar.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›