Demant-topchef ser aktietilbagekøb rykke nærmere

Udgivet den 07-11-2023  |  kl. 11:10  |  
Arkiv: Foto

Demant gentager i sin periodemeddelelse for tredje kvartal budskabet om, at selskabet nærmer sig genoptagelsen af et aktietilbagekøbsprogram.

Selskabet arbejder med et gearingsinterval for nettogælden på 2,0-2,5 gange driftsresultatet (EBITDA), og hvis Demant er i det territorium og ikke har større opkøbt planlagt, der opsluger pengestrømmene, så skal pengene bruges på udlodning.

I tredje kvartal reducerede Demant gælden yderligere en spids, hvorfor selskabet nu er inden for sit eget målsætningsinterval - som ifølge egne udmeldinger skulle nås inden årets udgang.

Men aktietilbagekøbene lader stadig vente på sig lidt endnu.

- Vi er inde i intervallet, men vi vil ikke udtale os præcist om timingen, fordi det afhænger af flere faktorer - blandt andet timingen af opkøb. Men det er helt tydeligt, at vi er på vej hen et sted, hvor det må forventes, at aktietilbagekøb bliver genoptaget inden for en overskuelig fremtid, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, til MarketWire.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯