Demant/SEB: Hæver kursmål og gentager neutral anbefaling

Udgivet den 19-11-2019  |  kl. 06:35  |  

SEB hæver kursmålet for aktien i Demant til 195 kr. fra 180 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

I samme omgang fastholder bankens analytiker Carsten Lønborg Madsen den neutrale anbefaling "hold".

Demant kom med periodemeddelelse mandag, hvilket resulterede i, at aktien steg 6,9 pct. til 204,30 kr., da handlen sluttede mandag eftermiddag.

I periodemeddelelsen kunne topchef Søren Nielsen fortælle, at genetableringen efter et hackerangreb i september skrider hurtigt frem.

Her blev it-systemerne lukket ned, efter at Demant den 3. september blev ramt af cyberkriminalitet i form af en ransomware-indtræden i selskabets it-systemer.

- Når jeg kigger tilbage på en ekstremt hektisk periode for koncernen, er jeg glad for at kunne konstatere, at vi nu har genetableret vores it-infrastruktur, og at genetableringen af forretningen skrider hurtigt fremad, lød det fra Søren Nielsen i meddelelsen.

- I de sidste par måneder har vi gjort vores yderste for at mindske effekten af it-hændelsen og normalisere driften, og vores bestræbelser på at levere innovative produkter er intakt, fortsatte han.

Demant kunne i meddelelsen også fortælle, at det aktietilbagekøbsprogram, der blev sat på pause i forbindelse med en nedjustering relateret til hackerangrebet senere i september, nu genoptages.

Allerede mandag genstartedes aktietilbagekøbet, der nu ventes at løbe op i 1 mia. kr. i 2019. Før var målsætningen et aktietilbagekøb på 1,2 mia. kr.

Inden suspenderingen havde selskabet købt aktier tilbage for 580 mio. kr., og der mangler dermed godt 400 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told