Den Danske Bank frygter fare for deflation

Udgivet den 29-04-1999  |  kl. 13:28  |  

København--29. april--NetPosten--Verdensøkonomierne er generelt set kommet ind i et miljø af prisstabilitet. Udviklingen viser, at centralbankerne i den vestlige del af verden har haft held med deres pengepolitiske målsætning om prisstabilitet. Der er større tillid til, at inflationen ikke vender tilbage.

- Spørgsmålet er, om centralbankernes mål er lykkedes for godt, og om der er risiko for deflation - altså faldende priser, og hvilken effekt det kan have på økonomierne, skriver kontorchef Bertil From, Den Danske Bank, i "Orientering", som banken netop har udsendt.

Deflation i ren form er blot faldende priser. Så længe prisfaldene begrænser sig til en mindre del af økonomien, vil virksomhedernes og forbrugernes adfærd ikke påvirkes, og deflation kan endog give højere vækst gennem stigende købekraft. Deflation er først et problem, når prisfaldene rammer mange varegrupper, lønninger og reale aktiver samtidig. I det tilfælde påvirkes folks adfærd, og deflationen kan forstærke en krise, som det skete under den store depression i 1930'erne, og som det sker i Japan i disse år.

Bertil From understreger betydningen af, at deflation ikke kommer samtidig med recession. I det tilfælde vil deflationen kunne være farlig og forstærke recessionen.

- Selvom der ikke er nogen umiddelbar fare for ondartet deflation, er det vigtigt, at en sådan situation forebygges i tide. Deflation kan være mindst lige så skadelig som inflation og måske værre, fordi den er vanskeligere at kontrollere. Centralbankerne og regeringerne skal derfor forhindre både deflation og recession, skriver Bertil From.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Trump svinger toldstokken med trusler om udgangspunkt på 25 pct. i næste uge
06:32 USA/T-bond: Markant faldende renter på obligationsmarkedet efter Trumps indsættelse
06:32 USA/lukning: Trump svingede taktstokken trods helligdag - futures i grønt tirsdag
06:30 Kalender med link - tirsdag den 21. januar
17:54 Europa/lukning: Tavshed om told sendte aktierne frem - smæk til energiaktier og Novo
17:33 Per Aarsleff betaler millioner for at blive ny hovedejer i færøsk selskab
17:04 Mandagens aktier: Vestas i pænt trit på Trump-rygter - Novo fortsat i kulkælderen
17:00 Mandagens obligationer: Renten holdt i skak af Holzmann og Trump
16:14 Vestas aktie vender rundt og stikker af fra Ørsted: På kort sigt er havvind mest udsat
15:54 Trump vil skrue op for oliehanerne - europæiske energiaktier sendes ned
15:47 Investeringsstrateg: Markedet tror forsigtigt på mindre "tarif-fokuseret" Trump
15:36 USA/åbning: Trump svinger taktstokken trods amerikansk helligdag - futures i grønt
14:57 Cbrain opjusterer og indsnævrer forventninger til vækst i omsætningen
13:19 Blackrock opfordrer til deregulering af de europæiske banker
13:15 De finansielle markeder er afventende: Hvad vil Trump komme med i sin tale mandag aften
13:04 Carlsberg får ændret kreditudsigter efter Britvic-opkøb er i hus
12:51 USA/tendens: Investorerne afventer Trumps indsættelse på helligdag
12:44 Siemens Energy sendes ned af nedgradering hos UBS: Prissat til perfektion
12:14 Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse
11:52 Torm-aktien presset af halveret kursmål og sænket anbefaling