Derfor er boligsøgning bedre og sjovere i dag

Udgivet den 22-09-2014  |  kl. 11:33  |  

Avislæsning / Have / Villa / Nyhed (Boligsiden.dk)

Måske hører du til den trofaste skare, der bruger din weekend på at bladre aviserne igennem i jagten på en ny bolig. Men sandsynligheden er større for, at du bruger din tid på nettet enten på computeren, tabletten eller mobilen. Boligmarkedet har for længst flyttet sig over på andre platforme end den gode gamle avis, der dog stadig holder ved.

 

Boligsiden.dk blev stiftet i erkendelsen af, at boligmarkedet havde brug for en digital platform, og i dag kan brugerne i ro og mag surfe og søge blandt mere end 75.000 boliger til salg.

 

”Der er mange fordele ved en digital boligsøgning. Det er langt lettere at indsnævre sin søgning, ikke bare til boliger i et bestemt område, men også til boliger i en bestemt størrelse, et bestemt prisleje og fx med et bestemt energimærke”, siger Natasha Brandt, der er administrerende direktør for Boligsiden.dk.

 

Mobil boligsøgning

Mobilen er for mange blevet en lige så integreret del af boligsøgningen som computeren. Boligsidens app er ikke bare en mobilversion af websitet, men indeholder funktioner, der kun giver mening, når du er ude i verden og har mobilen med i lommen. Du kan fx se boliger til salg i nærheden – altså i det geografiske område, hvor du står lige nu. Så er du på tur i det danske land og finder du din drømmebeliggenhed, kan du hurtigt se, om der er noget til salg – og også om der er åbent hus.

 

”Teknologien i mobiltelefonerne har åbnet en helt ny verden af muligheder. For selvfølgelig skal vi ikke bare have en visning af boligerne på mobilen også; vi skal lege med mulighederne i geolocation og hele tiden gøre det bedre og sjovere at bruge sin mobil til boligsøgningen”, siger Natasha Brandt.

 

Boligmarkedet er blevet social

Men også sociale medier bliver en mere og mere integreret del af boligmarkedet, ikke mindst for sælgerne, der i højere og højere grad selv er med til at markedsføre boligen. Boliger til salg deles i rask væk på Facebook og Twitter, og selv den populære billedtjeneste Instagram bruges til få boligen endnu længere ud i netværket til folk, der kunne være interesserede.

 

”Som sælger kan man gøre rigtig meget selv. Har man fx 100 venner på Facebook, der hver har 100 venner, kommer man rigtig langt ud, hvis man selv poster et link til sin bolig, og får sit netværk til at dele det også”, siger Natasha Brandt.

 

Man spreder ikke længere kun ordet fra mund til mund, men fra klik til klik, og det er alt sammen med til at øge mængden af boligsøgende, der får øje på boligen.

 

Succesen på de sociale medier hjælpes uden tvivl også på vej af den faktor, der hedder nysgerrighed. Når vores bekendte sætter boligen til salg, drives vi af et uimodståeligt behov for at klikke billederne igennem og se, hvordan de bor. Og når vi er i gang med det, kommer vi i tanke om vores fætter, der vist også søger bolig i det område, og så ruller det.

 

Fakta om boligsøgning på nettet

Hver måned ringer dørklokken mellem 4 og 4,5 millioner gang på Boligsiden.dk. Så mange besøg kommer hver måned til Boligsiden via Boligsiden.dk, Boligsidens app og andre indgange til Boligsiden.dk.

 

Som en online portal kommer mange brugere ind ad døren flere gange. Ser man udelukkende på individuelle besøg er der ca. 1,2 millioner unikke besøgende hver måned.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering
08:52 Obligationer/åbning: Renten falder fra start - fokus på amerikanske taler
08:50 Analytiker ser Demant-aktien underpræstere mandag efter afdæmpet start på året
08:07 Aktier/tendens: Skuffende takter fra Demant - løftede kursmål efter fredagens regnskaber
08:00 Antallet af tvangsauktioner er fortsat lavt i april
07:58 Demants vækst skuffer lidt - detailforretning er kommet langsomt ud af starthullerne
07:31 Demant fastholder forventningerne efter første kvartal
07:04 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på usikkerhed om konflikten i Gaza
06:55 Sådan går det Mærsks asiatiske peers mandag