DFDS-direktører sælger aktier for knap 40 mio. kr.

Udgivet den 21-08-2015  |  kl. 17:47  |  
Arkiv: Foto

Niels Smedegaard, der er administrerende direktør hos DFDS, har solgt aktier i rederiet for samlet 20,9 mio. kr. I alt har direktøren afhændet 20.000 aktier, der altså er solgt til en gennemsnitlig pris på 1042,71 kr.

Samtidig har Torben Carlsen, der er finansdirektør hos DFDS, udnyttet optioner og tegnet 8524 aktier i DFDS for 2,9 mio. kr. Finansdirektøren har også solgt 16.000 DFDS-aktier til en pris på 16,6 mio. kr. De er solgt til en gennemsnitlig pris på 1038,25 kr.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Insider❯ 

Relaterede nyheder