DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne

Udgivet den 01-11-2024  |  kl. 14:56  |  
Arkiv: Foto

DFDS dropper købsaftalen med tyrkiske Ekol Logistics, og sammen med svagere markedsvilkår får det nu rederiet til at sænke forventninger til året.

Det fremgår af en meddelelse fredag eftermiddag.

Den droppede aftale betyder, at DFDS alligevel ikke kommer til at overtage Ekol Logistics' internationale transport-netværk, som ellers blev meddelt tilbage i april.

Aftalen var betinget af flere forhold, herunder myndighedsgodkendelser, der ikke er blevet opfyldt, lyder det fra det danske selskab.

- Da visse kontraktmæssige betingelser ikke var opfyldt ved den aftalte tidsfrist, har DFDS opsagt aktiekøbsaftalen og som konsekvens gennemføres transaktionen ikke, skriver DFDS i meddelelsen.

DFDS meddelte første gang tilbage i oktober 2022, at selskabet var i strategisk dialog om opkøbet. Dermed er det over to års arbejde, der nu lægges på hylden.

DRIFTSRESULTATET NEDJUSTERES MED FLERE HUNDREDE MILLIONER

Transportkoncernen har samtidig forregnet sig i forhold til den økonomiske udvikling. Afmatningen i Europa beskrives som mere udbredt end tidligere forventet. Samtidig er konkurrencen på de nordeuropæiske landtransportmarkeder og fragtfærge-markedet i Middelhavet blevet skærpet, oplyser DFDS.

- De nuværende markedsforhold forventes endvidere at fortsætte resten af året, hvorimod et opsving i aktivitetsniveauet tidligere var forventet for resten af året, uddyber DFDS.

Forventningerne til driftsresultatet, EBIT, i 2024 sænkes derfor til nu 1,5-1,7 mia. kr. fra tidligere 1,7-2,1 mia. kr. Målt på midtpunktet af intervallerne svarer det til en nedjustering på 300 mio. kr.

Forventningerne til de justerede frie pengestrømme sænkes samtidig til cirka 1,2 mia. kr. fra tidligere omkring 1,5 mia. kr.

Og forventningerne til omsætningsvæksten er nu 8-10 pct. mod tidligere 8-11 pct., idet omsætning fra Ekol tidligere var inkluderet i prognosen, skriver DFDS.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:55 Tørlastindekset Baltic Dry stiger 0,1 pct.
15:51 Pandora i rekord for anden dag i træk: Aktier med eksponering i Kina suser i vejret
15:47 USA/åbning: Nvidia sendes ned efter mistanke om monopolovertrædelse i Kina
14:23 NKT i laveste niveau i over ni måneder: Er nu faldet 23 pct. siden toppen i september
14:19 USA/tendens: Nvidia presses af mistanke om monopolovertrædelse i Kina
13:20 Hvidbjerg Bank får påbud af Finanstilsynet efter hvidvaskinspektion
13:06 Nvidia under mistanke for monopolovertrædelse i Kina: Aktien falder i formarkedet
13:04 Europa/aktier: Luksusaktier sendes op på Kina-håb - krigsaktier falder efter Trump-samtale
12:40 Olieprisen stiger i forventning om økonomiske stimuli fra Kina
11:59 Volkswagens rammes atter af punktstrejker
11:58 Obligationer/middag: Uændrede renter inden rentemøder senere på ugen vil sætte retningen
11:46 BP skaber ny havmøllegigant sammen med japanske Jera
11:40 Aktier/middag: Vestas fortsætter revanchetogt - Pandora styrer atter mod rekord
11:10 Apollo Global Management og Workday belønnes for indtog i S&P 500-indekset
10:14 Luksusgoder og råvarer løftes på aktiebørserne oven på nyt fra Kina
10:03 Amerikanske S&P 500 vil nå indeks 7100 i 2025 spår finanshus
09:53 Salg af medicinalvarer og medvind i USA sender dansk eksport op
09:09 Aktier/åbning: Genmab og Novo trækker op i grønt C25 - Pandora styrer atter mod rekord
09:08 Copenhagen Capital vil købe NTR - og fremsætter købstilbud
08:55 Obligationer/åbning: Renterne falder forsigtigt fra start på uge med flere rentemøder