DFDS opjusterer med 45 mio kr efter terminalsalg
DFDS og Rhenus Logistics har i dag indgået og afsluttet en aftale om salget af DFDS Seaways Maasvlakte B.V, selskabet som ejer havneterminalens koncession og varetager driften, for en gældfri betaling på DKK 182m (EUR 24.5m). Ved salget opnår DFDS en regnskabsmæssig gevinst i 2. kvartal 2011 på omkring DKK 45 mio., hvilket vil blive indregnet som en del af særlige poster.
Det fremgår af en børsmeddelelse.
DFDS indgik en koncessionsaftale for driften af Maasvlakte-havneterminalen i 2002 og efter udvikling af terminalen påbegyndtes driften i 2003. Terminalen omfatter et område på 200,000 m2, herunder tre lagerbygninger.
Rhenus Logistics er en førende europæisk logistikvirksomhed med ét forretningsområde fokuseret på drift af havneterminaler (Port Logistics).
DFDS Koncernens resultatforventning for 2011 opjusteres med avancen fra salget af havneterminalen. For hele året opjusteres resultatforventningen således til et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 595 mio. fra tidligere DKK 550 mio.