DI: Øget risiko for nej til Amsterdam-traktaten

Udgivet den 14-05-1998  |  kl. 14:01  |  

København--14. maj--NetPosten--Under DIs fremlæggelse af 7-punkt-plan for Amsterdam-traktaten, gjorde Birger Riisager, ordførende koncerndirektør i FLS Industries A/S og Jørgen Tandrup, adm. direktør i Skandinavisk Tobaks Kompagni, det klart, at der er en øget risiko for et nej til Amsterdam-traktaten.

- Desværre har nogle lønmodtagere fået blandet tingene sammen. I forbindelse med konflikten har nogle lønmodtagergrupper givet udtryk for, at regeringen på grund af indgrebet skulle straffes med et "nej" til Amsterdam-traktaten. Det er en helt forkert opfattelse. Lønmodtagerne vil kun straffe sig selv på sigt, sagde Jørgen Tandrup.

Birger Riisager gjorde det samttidigt klart, at der kan ligge en mindre nej-risiko i, at dansk økonomi går forrygende.
- Nogle vil måske stemme nej ud fra en betragtning om, at det jo egentlig går udemærket. Disse nej-sigere skal dog holde sig for øje, at bl.a. EU-samarbejdet er en af hovedårsagerne til, at det går så godt.

Risikoen for et nej ansporer dog ikke DI til at føre skrækkampagne. - Selvfølgelig skal vi også påpege ulemperne ved et nej, men det er ikke en skrækkampagne. Nej-sigerne fører jo på deres side også en kampagne for de frygtelige konsekvenser et ja til Amsterdam-traktaten vil få. Det er forkert at tale om skrækkapagne, sagde Birger Riisager.

Jørgen Tandrup understreger, at der ikke er tale om nogen skrækkampagne. Materialet fra DI skal blot gøre det klart, at der er konsekvenser af et nej. - Nej-sigerne har - for en dels vedkommende - en tendens til at tro, at et nej vil være lig med status quo. Dette er dog ikke tilfældet.

- Amsterdam-traktaten er ikke et elite-projekt. det er et projekt for befolkningen, sagde Jørgen Tandrup og understregede dermed endnu engang, at Amsterdam-traktaten kun har indflydelse på erhvervslivet på grund af den uvished danskernes holdning til EU skaber.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder