Disney: 10 mio. kunder på en dag - eller på fire år

Udgivet den 14-11-2019  |  kl. 20:14  |  

Disney tog onsdag i den grad analytikerne på sengen, da verdens største underholdningskoncern efter blot 24 timer meldte om, at dens nye streamingtjeneste, Disney+, havde fået 10 mio. nye kunder.

Tallet er ikke bare rekord for streamingkunder på en enkelt dag, men også langt mere end det ventede.

Hos investeringsbanken UBS havde analytikerne blot regnet med 4 mio. kunder til Disney+. Til nytår. Og prognosen for et års levetid lød på 8 mio. kunder, skriver Yahoo Finance.

Ser man på hele analytikerkorpset, er det højeste bud, at Disney om fem år, når 90 mio. kunder på tjenesten, og det tog altså blot en dag at nå mere end 10 pct. af det.

Det er dog ikke et resultat, som er skabt på blot en dag. Næ, det er "kulminationen af fire års planlægning, organisatorisk forandring og en masse hårdt arbejde", forklarede topchef i Disney Bob Iger, ifølge Yahoo.

Koncernen har samtidig foretaget en hel del opkøb og investeret i sin egen produktion for at sikre sig, at den nye tjeneste ikke blot var et arkiv med alt det gamle Mickey Mouse og Anders And.

Blandt andet har Disney overtaget teknologiselskabet Bamtech for 1,6 mia. dollar. Bamtechs teknkologi er grundlaget for Disneys streaming. Disney overtog også for 71 mia. dollar sidste år 21st Century Fox' underholdningsaktiver, som i den grad har løftet bagkataloget af film og serier. Og endelig har Disney investeret store summer og satset stor på produktionen af film fra Marvel-universet og Star Wars, der har sikret høj indtjening i biograferne, men nu er attraktivt indhold på Dinsey+.

Onsdag steg aktien I Disney med 7,3 pct., mens den derimod falder tilbage med 0,7 pct. Måske et tegn på, at Disney+ efter sit debutbrag nu for alvor skal i gang med konkurrencen med Netflix, Apple TV+, som blev lanceret tidligere på måneden, HBO, Hulu og alle de andre.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder