Djurslands Bank: Mulig nedjustering i sigte
Djurslands Bank er i dag kommet med halvårsregnskab.
Resultatet før kursreguleringer og skat udgør 16,6 mio. kr.. Resultatet er lidt lavere end forventet grundet de ekstraordinære nedskrivninger i forbindelse med Bankpakke I.
Resultatet er 29,9 mio. kr. lavere end i samme periode i 2008.
Resultatet før skat udgør 30,6 mio. kr., hvilket er over det forventede. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 10,1% p.a..
- Resultatnedgangen på 16,6 mio. kr. kan primært henføres til bankens betaling for Bankpakke I på 17,7 mio. kr. i første halvår 2009, skriver banken.
Renteindtjening er øget med 9,5 mio. kr. (+10,9%). Nedskrivninger på egne udlån og garantier udgør 12,2 mio. kr..
- Nedgangen i låneefterspørgslen fra specielt bankens erhvervskunder medfører, at det med den nuværende konjunktursituation bliver meget vanskeligt at realisere den forventede vækst i forretningsomfanget i de kommende kvartaler, skriver banken.
- Bankens øgede renteindtægter fra specielt udlånsporteføljen forventes at kunne fastholdes, og det forventede resultat for 2009, før kursreguleringer og skat, på 30 til 40 mio. kr. forventes derfor indtil videre også fastholdt. Resultatet for året kan dog blive negativt påvirket ved et fortsat højt niveau for nedskrivninger i Det Private Beredskab / Bankpakke I.