DK Trends: Er gassen gået af ballonen?

Udgivet den 15-08-2010  |  kl. 09:00  |  

De internationale nøgletal driller markedet, mens regnskaberne fortsat viser en positiv udvikling. Væksten og vending går langsommere end ventet, da forbrugerne holder på pengene og arbejdsgiverne venter med at ansætte nyt personale. Måske er det bare at indse, at væksten skal ned i gear.

Danske Bank fremlagde tirsdag sit halvårsregnskab, som skuffede markedet og aktien faldt ned med 5,1 pct., mens de regionalbanker, der er kommet i løbet af ugen har vist gode takter. Ringkjøbing Landbobank opjusterer forventningerne, hvilket fik aktien til at stige en smule. IC Company´s leverede onsdag et årsregnskab, der overgik markedets forventninger. Aktien steg over 10 pct. og Bollingerkanalen etablerede et købssignal på ugebasis. Momentum er stigende på både uge- og månedsniveauet. Torsdagens regnskab fra Novozymes opjusterer forventningerne i både top og bund. Selskabets stærke salg i 1. kvartal fortsatte i 2. kvartal., og aktien er fortsat i den stigende tendens med nærmeste modstandsniveau ved 760.

Positivt regnskab torsdag fra Anheuser-Busch Inbev sendte Carlsberg-aktien tilbage over 500. Men RSI er fortsat nede i det oversolgte niveau på dagsniveauet. Royal Unibrew er fortsat ikke kommet sig over eksportstoppet af korn fra Rusland.

Teknisk er det danske marked fortsat i en stigende trend med den nedre støttelinie ved niveauet 400, hvor også det lange glidende gennemsnit for ugeniveauet ligger. Faldet onsdag skabte et "gap" på dagsniveauet i niveauet 418,48-419,47. Tilbagefaldet i markedet har fået Bollingerkanalen til at etablere et salgssignal på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på dagsniveauet er blevet brudt af tilbagefaldet og er tæt på at etablere et "Dead Cross".På ugebasis ligger det lange glidende gennemsnit 24 uger som en støttelinie i niveauet 400.

Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis med støtte i niveauet 395 og niveauet 385. Denne uges tilbagefald i indekset betyder, at den stigende tendens i Momentum er blevet brudt. RSI er fortsat i en stigende tendens og ligger i den neutrale zone. MACD, der etablerede en bundformation for 6 uger siden, er nu ved at miste pusten grundet tilbagefaldet i indekset. Momentum på månedens niveauet har mistet pusten og er faldet tilbage. Vi anbefaler, at man fortsat holder øje med de regnskabsaktuelle selskaber.

Sådan lyder et uddrag af aktiemagasinet DK Trends, der analyserer og rådgiver om det danske aktiemarked hver uge.

 

Desuden laver de løbende case-analyser og markedsanalyser.

 

 

Se mere her:

http://npinvestor.dk/produkter/dktrends.aspx

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge
08:07 Afvikling af yen-carry-trade kan betyde mere smerte for teknologiaktierne
08:02 Aktier/tendens: Novo ses som købsmulighed af finanshus i ventet grøn åbning
07:24 Råvarer: Olieprisen retter sig en smule - guldprisen passerer milepæl
06:57 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus
06:51 Obligationer/tendens: Rolig start efter uge præget af handelskrig og nervøsitet om væksten
06:46 Kalender - fredag den 14 marts
06:41 Kalender - fredag den 14 marts
06:37 Novo hæves til "outperform" fra "neutral" hos Oddo
06:34 Tesla frygter gengældelsestold fra andre lande efter Trumps aggressive skridt
06:34 Demokratisk leder i Senatet blokerer ikke budget: Vil undgå amerikansk nedlukning
06:34 Bernstein svinger sablen over GN og Demant: Sænker anbefalinger og kursmål
06:34 Carlsbergs kursmål sænkes til 890 kr. fra 970 kr. hos Morningstar
06:34 Sampension anbefaler at gå ned i gear i porteføljen i handelskrigens støj