DK Trends: Er væksten derude?
En "kortvarig" pause i væksten og straks har mange økonomer set den næste krise. Måske sandsynligheden for et dip skulle være lidt tæt på, før vi råber recession. Det er fortsat det japanske marked, som er tæt på bunden fra 2009 og det til trods så styrkes yen fortsat, hvilket giver dårlige økonomiske udsigter for Japan.
Opkøbene fortsætter på alle kontinenter. I Sverige har Alfa Laval lagt bud på Munters og BAE har købt Oasys Technology for 25 mio. dollars i kontanter for bare et nævne et par fra denne uge. Novo Nordisk sælger sin ejerandel i ZymoGenetics, hvilket vil indbringe 1,1 mia. kr. Køberen er Bristol-Myers Squibb. Aktien blev handlet lidt ned på salget. Men torsdag blev Novo aktien handlet i en ny all time high. Novo-aktien har givet et afkast på godt 67 pct. siden vi tog den med i porteføljen.
Lundbeck er brudt igennem modstandsniveauet 91,5 og den stigende tendens i aktien har nu været i gang siden månedsskiftet juni/juli, hvor bunden blev etableret i 82,5-84. Signalmodellerne Parabolic og Bollinger er begge gået i køb på ugebasis.Vi giver aktien en købsanbefaling på niveauet med målkurs 99 og stop-loss 91,5.
Amagerbanken er igen blevet reddet og øen har fortsat sin egen bank. Mange mener, at der er behov for en ny ledelse og bestyrelse - problemet er bare, at ingen har lyst til at sætte sig i de varme stole.
Harboes ledelse havde hår på brystet og opjusterede forventningerne grundet en god juli måned. Selskabet solgte 11,7 pct. mere end samme tidspunkt sidste år. Aktiemarked kvitterede ikke med den store stigning og aktien sluttede tirsdag i niveauet 134,5.
Satair fremlægger årsregnskab på tirsdag. Selskabet har klaret sig igennem krisen uden de store skrammer. Aktien har tabt Momentum siden toppen i maj måned. Signalmodellerne er gået i salg i henholdsvis juni (Parabolic) og august (Bollinger). Aktien skal bryde niveauet 225-230, før den faldende tendens er brudt.
Teknisk fortsætter det danske marked i den stigende tendens efter etablering af en bund sidst i august måned. Nærmeste modstandsniveau er den gamle top fra august måned i niveauet 424-429, mens nærmeste støtteniveau er ved 400. Den stigende tendens har på dagsniveauet etableret et "Golden Cross" og Bollingerkanalen gik i køb for 6 dage siden.
Momentum stiger fortsat på ugebasis, og RSI er også stigende lige midt i den neutrale zone, så der er fortsat potentiale opad. Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Bollinger fortsat er i køb, mens Parabolic er i salg og først går i køb ved brud af niveauet 425. Kursen på indekset er igen over 400, hvor det lange glidende gennemsnit på 24 uger fortsat ligger som en støttelinie.
Sådan lyder et uddrag af aktiemagasinet DK Trends, der analyserer og rådgiver om det danske aktiemarked hver uge.
Desuden laver de løbende case-analyser og markedsanalyser.
Vil du have adgang til de fulde analyser i samme øjeblik, de er udarbejdet, kan du bestille abonnement her:
http://npinvestor.dk/produkter/dktrends.aspx