DK Trends: Nyt mål for C20

Udgivet den 14-06-2009  |  kl. 13:12  |  

De internationale indeks fortsætter den stigende tendens, hvilket også er med til at trække det danske marked op mod 310 igen. Olien stiger fortsat og den stigende tendens er brudt igennem modstandsniveauet 70.

RSI indikerer fortsat, at markedet har brug for en korrektion, da det er overkøbt på ugebasis og har været det siden begyndelsen af maj måned. Fortsætter den stigende tendens i olien kan det give økonomiske problemer og en stigende inflation. Carlsberg er steget 110 pct. siden årsskiftet. Det er selskabets fokus på nedbringelse af gælden og optimering af produktionen, der har givet markedsdeltagerne troen på aktien. Endvidere har selskabet klaret sig godt i Rusland trods den finansielle krise.

Råvarepriserne fortsætter den stigende tendens og trækker FLSmidth op. RSI og Momentum har alle etableret en topformation på ugeniveauet. På dagsniveauet har Bollingerkanalen genetabaleret sit købsignal med en standardafvigelse på 1,5 og de glidende gennemsnit har på dagsniveauet etableret et "Golden Cross".

Novo Nordisk er tæt på at etablere et "Golden Cross" med 8 og 24 ugers glidende gennemsnit. Men også her er der divergens mellem RSI og Momentum på ugeniveauet. RSI fortsætter den stigende tendens, mens Momentum falder tilbage. Brud af niveauet 280 er et købssignal.

Thrane & Thrane fandt støtte i niveauet 120 tilbage i marts måned og er siden steget til 174, hvor aktien handles i øjeblikket. Der er divergens mellem RSI og Momentum på ugeniveauet. RSI fortsætter den stigende tendens og er oppe i det overkøbte niveau, mens Momentum har toppet og er på vej ned.

Teknisk har det danske marked konsolideret sig siden midten af maj efter toppen i 308 og har været nede og teste støtteniveauet 290 og har på ny etableret en stigende tendens. Det første modstandsniveau er det gamle top i niveauet 308 og herefter er det niveauet 315, der var et støtteniveau tilbage i marts måned 2005. Brydes den gamle top ikke er der etableret en faldende tendens og man skal have fokus på stop-loss.

MACD er fortsat ved at etablere en topformation og Momentum fortsætter den faldende tendens, mens RSI har stabiliseret sig i det overkøbte niveau. Signalmodellerne er alle i køb på ugeniveauet og vi ser fortsat et positivt scenarie, men det hele afhænger af udviklingen i nøgletallene.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25