Dommer sætter startdato i føderal retssag mod Trump i marts

Udgivet den 28-08-2023  |  kl. 17:51  |  

En dommer har sat en startdato i en føderal retssag mod den tidligere amerikanske præsident Donald Trump til 4. marts 2024.

Sagen handler om forsøg på at omstøde valget i 2020.

Dermed står retssagen til at ramle sammen med Trumps forsøg på at blive Republikanernes nominerede som præsidentkandidat.

Trump regnes trods tiltaler i fire straffesager som sit partis mest sandsynlige bud på en præsidentkandidat.

- Offentligheden har ret til en hurtig og effektiv beslutning i denne sag, siger dommer Tanya Chutkan.

Trump er i den føderale sag anklaget for fire forhold:

At lave en sammensværgelse med det formål at bedrage USA, at lave en sammensværgelse for at forhindre en officiel proces, hindring af og forsøg på at hindre en officiel proces og at lave en sammensværgelse mod retten til at stemme og at få sin stemme optalt.

/ritzau/Reuters

Redaktion