Donalds Trumps sociale medie indikeres op med 20 pct. i børsdebut

Udgivet den 26-03-2024  |  kl. 09:35  |  

Aktien i den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps sociale medie, Trump Media & Technology Group, indikeres til at stige med 20 pct. i sin første dag på børsen efter sammenlægning.

Det skriver Bloomberg.

Aktien bliver noteret gennem børsskallen Digital World Acquisition, der er oprettet og børsnoteret med det formål at opkøbe andre selskaber.

Koncernen har siden 2021 forsøgt at fusionere med Trump Media, som ejer den tidligere præsidents eget sociale medie, "Truth Social".

Efter nyheden om fusionen med Trumps sociale medie er aktierne i Digital World Acquisition Corp steget markant. Mandag gik aktien frem med 35,2 pct.

Børsnoteringen kan potentielt indbringe Donald Trump 3 mia. dollar - knap 21 mia. kr. Det står til at blive værdien af hans ejerandel i det fusionerede selskab.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯