DS: Færre tyske overnatninger i feriehuse i 1. kvartal 1999
København--25. maj--NetPosten--I 1. kvartal 1999 var der 1,2 mio. overnatninger i feriehuse, der var udlejet gennem danske udlejningsbureauer. Det er 4 pct. færre end i 1. kvartal 1998, oplyste Danmarks Statistik tirsdag.
Tyskerne stod for 82 pct. og danskerne for 16 pct. af feriehusovernatningerne i 1. kvartal 1999. Nedgangen i de tyske overnatninger på 90.000 eller 9 pct. blev ikke opvejet af fremgangen i de danske overnatninger på 40.000 eller 28 pct.
Udlejningsbureauerne har haft 6 pct. færre husuger til rådighed for udlejning i 1. kvartal 1999 i forhold til 1. kvartal 1998, men der blev udlejet 1 pct. færre husuger. Udlejningsprocenten er derfor steget fra 20,7 pct. af de disponible husuger i 1. kvartal 1998 til 22,0 pct. i 1. kvartal 1999. Antallet af udlejede husuger var 3 pct. lavere, når der omregnes til hele husuger.