D/S Torm gennemfører aktiesplit

Udgivet den 16-05-2007  |  kl. 16:12  |  

På D/S Torms generalforsamling den 17. april 2007 blev bestyrelsens forslag om ændring af stykstørrelsen på selskabets aktier fra 10 kr. til 5 kr. vedtaget. Aktiesplittet gennemføres på Københavns Fondsbørs den 23. maj 2007, dvs. at sidste dag for handel med aktier i den hidtidige stykstørrelse på 10 kr. er den 22. maj 2007, og første dag for handel i den nye stykstørrelse på 5 kr. er den 23. maj 2007.

Det fremgår af en børsmeddelelse onsdag.

Aktiesplittet gennemføres samtidig på NASDAQ i forhold til selskabets ADR-program, idet record date er fastsat til den 23. maj 2007 og distribution date til den 31. maj 2007.

Udgivet af: NPinvestordk