DSV 3 mdr.: Før skat 69,7 mio kr (60,2 mio)
København--11. december--NetPosten--DFDS Dan Transport Group fik for de første 3 måneder af regnskabsåret (1/8-31/10) et resultat før skat og ekstraordinære poster på 69,7 mio. kr. mod 60,2 mio. kr. i samme periode 1999, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.
Resultat af primær drift blev 104,7 mio. kr. mod 62,7 mio. kr. for perioden 1. august til 31. oktober 1999.
Resultatmæssigt har udviklingen i årets første 9 måneder været svagere end forventet. Hårdest ramt er DFDS Tollpost-Globe i Norge. Selskabet blev ramt af en strejke i maj, og der har været væsentlig større omkostninger end forventet ved integrationen af stykgods-divisionen med DFDS med DFDS-Transport.
Resultatet i DFDS Dan Transport i Danmark har udviklet sig som forventet, selv om selskabet har problemer indenfor indenrigsdistributionen. Problemet skyldes, at med de stærkt øgede volumener, som fulgte med integrationen af DFDS Transport og Dan Transport, har det vist sig nødvendigt med supplerende investeringer i stregkodesystemer mv.
Der forventes et positivt driftsresultat i det kommende år.
For året som helhed forventes en omsætning på ca. 15,5 mia. kr. Der forventes et resultat før skat på 217 mio. kr.