DSV: Bedre end ventet, opjustering, tilbagekøb og effektiviseringsprogram
DSV har onsdag morgen fremlagt regnskab for andet kvartal 2024. Her er hovedpunkterne.
* Transportkoncernen DSV leverede bedre end ventet i andet kvartal på toplinjen og på driften før særlige poster. Den samlede omsætning blev knap 41,2 mia. kr. mod ventet knap 39 mia. kr. og knap 38 mia. kr. i andet kvartal sidste år. Driftsoverskuddet, EBIT, før særlige poster endte på knap 4,1 mia. kr. mod ventet godt 4 mia. kr., men godt 4,7 mia. kr. i andet kvartal sidste år.
* Koncernen lancerer et effektiviseringsprogram, der ventes at få gradvis effekt fra tredje kvartal og en helårseffekt fra 2025 på cirka 750 mio. kr. Der udgiftsføres engangsomkostninger på omkring 650 mio. kr. til gennemførelse af programmet som særlige poster i 2024.
* DSV sender flere penge tilbage til aktionærerne. Der lanceres et aktietilbagekøbsprogram på 1500 mio. kr. Der begynder allerede i dag, onsdag. Det tidligere aktietilbagekøbsprogram, der blev annonceret i forbindelse med regnskabet for første kvartal og lød på op til 1000 mio. kr. og er gennemført. .
* DSV oppræciserer forventningerne til 2024 og venter nu et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 15,5-17,0 mia. kr. Bunden af forventningsintervallet er således løftet, da koncernen tidligere ventede 15-17 mia. kr. Analytikernes forventninger lød ifølge estimater indsamlet af DSV på 16,26 mia. kr.
Tabel for DSV's andet kvartal 2024:
Mio. kr. | Q2 '24 | Q2 '24.(e): | Q2 '23: | FY '24(e): | FY '23: |
Omsætning | 41.157 | 38.928 | 37.727 | 154.895 | 150.785 |
- Air & Sea | 24.616 | 23.519 | 22.993 | 93.373 | 92.972 |
- Road | 10.561 | 9977 | 9650 | 39.524 | 38.155 |
- Solutions | 6916 | 6143 | 5898 | 24.392 | 23.140 |
Bruttoresultat | 10.841 | 10.528 | 11.331 | 42.427 | 43.818 |
EBIT før s.p. | 4099 | 4008 | 4705 | 16.259 | 17.723 |
- Air & Sea | 2898 | 2853 | 3574 | 11.809 | 13.383 |
- Road | 549 | 512 | 525 | 2037 | 2009 |
- Solutions | 661 | 621 | 613 | 2389 | 2355 |
Res. før skat | 3578 | 3597 | 4533 | 14.765 | 16.490 |
Nettoresultat | 2712 | 2734 | 3375 | 11.201 | 12.407 |
Luftfragt, ton | 349.076 | 337.013 | 316.456 | 1.370.225 | 1.305.827 |
Bruttores./ton i kr. | 8459 | 8636 | 11.294 | 8680 | 10.277 |
Søfragt, TEU | 666.310 | 674.020 | 641.924 | 2.670.453 | 2.519.295 |
Bruttores./TEU i kr. | 4681 | 4558 | 4954 | 4596 | 4982 |
(e) = medianestimater indsamlet blandt op til 20 analytikere af DSV den 16. juli.
DSV's forventninger til 2024:
Mia. kr. | Ved Q2 '24 | Ved Q1 '24 | Ved FY '23 |
EBIT FSP | 15,5-17 | 15-17 | 15-17 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›