DSV byder tocifret milliardbeløb på Panalpina

Udgivet den 16-01-2019  |  kl. 07:17  |  
Arkiv: Foto

Den danske transport og logistikvirksomhed DSV har fremsat et bud på aktierne i Panalpina. Det fremgår af den schweiziske konkurrents hjemmeside.

Buddet lyder på 170 schweizerfranc per aktie, som betales med et miks af kontanter og aktier. Det svarer til en samlet pris på 4 mia. schweizerfranc, svarende til 26,5 mia. kr.

Det er tale om et ikke bindende bud. Ifølge meddelelsen bliver buddet nu vurderet af bestyrelsen i samarbejde med professionelle rådgivere.

Panalpina har 14.000 ansatte og er til stede i 70 lande. I 2017 havde selskabet et driftsresultat (EBIT) på 103,3 mio. schweizerfranc og en omsætning på 6,5 mia. schweizerfranc, svarende til 43 mia. kr.

Til sammenligningen havde DSV samme år en omsætning på 74,9 mia. kr.

Tirsdag kostede aktien i selskabet 137 schweizerfranc ved børslukketid, og budprisen på 170 schweizerfranc svarer dermed til betaling af en præmie på 24,1 pct.

Sidste år forsøgte DSV ad to omgange at købe konkurrenten Ceva Logistics - uden held. Det er en del af DSV's strategi at købe konkurrenter, og det fik flere analytikere til at spekulere i, at Panalpina stod på indkøbslisten.

Det blev dog på daværende tidspunkt vurderet, at det var et svært marked at gøre det i.

- Alting koster og er rimelig dyrt, og det er svært at få opfyldt DSV's afkastkrav om at finde de her helt dårligt drevne virksomheder, som de kan købe billigt og rimelig hurtigt få gjort til en god investering. For de har rimelig høje afkastkrav. Så det er en svær øvelse, sagde Michael Friis Jørgensen, analytiker i Alm. Brand Markets, i december til Ritzau Finans.

Så sent som i 2016 overtog det danske selskab amerikanske UTI Worldwide. Før overtagelsen var selskabet dårligt kørende, men DSV har fået løftet resultaterne, i takt med at selskabet er smeltet mere og mere sammen med den danske koncern.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,74%
 
11:21:01

 
7,63%
 
11:21:01

 
4,22%
 
11:21:01

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder