DSV får løftet anbefaling af Morgan Stanley efter underpræstation

Udgivet den 10-01-2024  |  kl. 07:45  |  
DSV - Lager

Transport- og logistikkoncernen DSV har fået sat anbefalingen op til "overvægt" fra "ligevægt" af det amerikanske finanshus Morgan Stanley, der henviser til en markant underpræstation på børsen i forhold til den schweiziske konkurrent Kuehne + Nagel.

DSV-aktien havde en svær oktober, hvor først meldingen om, at den mangeårige og meget succesrige administrerende direktør Jens Bjørn Andersen træder tilbage og dernæst annonceringen af joint venturet vedrørende logistikken til det store saudiske byprojekt Neom sendte aktien i dørken.

DSV's underpræstation siden Neom-joint venturet, der blev kritiseret for at kunne ødelægge koncernens omdømme, giver ifølge analytiker Cedar Ekblom en interessant indgangsmulighed i aktien.

Analytikeren venter en overgang til et mere normalt lavvækstmiljø i 2024 med en volumenvækst omkring 3 pct. for både DSV og Kuehne + Nagel.

Der ses dog stadig risiko for indtjeningen, men han vurderer også, at opkøb kan give uventet hjælp.

Her er transportsektorens øjne i øjeblikket på den mulige køber af den tyske speditørkæmpe DB Schenker, hvor moderselskabet Deutsche Bahn har påbegyndt sin salgsproces i december.

Kuehne + Nagel får gentaget den negative anbefaling "undervægt", mens kursmålet er skåret til 270 schweizerfranc fra 276 schweizerfranc.

DSV får i samme runde skrællet kursmålet en anelse til 1474 kr. mod før 1540 kr. Finanshuset ser dog fortsat et potentiale i udviklingen af aktiekursen på næsten en femdel i forhold til tirsdagens lukkeniveau.

DSV steg 1,2 pct. tirsdag til 1231 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata