DSV får løftet kursmål af Danske Bank med udsigt til bidrag fra Schenker

Udgivet den 17-03-2025  |  kl. 10:31  |  
Arkiv: Foto

DSV har fået løftet sit kursmål til 1840 kr. fra 1700 kr. af Danske Bank, der nu indregner opkøbet af den tyske speditørkæmpe Schenker i sine estimater.

- Vi hævder, at handlen vil medføre betydelige synergier, som måske allerede er undervurderet, accelerere den organiske vækst og forstærke DSV's lønsomhedsfordel. Vi hævder således, at gennemførelsen af Schenker-opkøbet vil opveje enhver potentiel markedsmodvind , skriver Danske Bank i et analysenotat.

Analysen og det nye kursmål kommer i forbindelse med, at Danske Bank har fået nye analytikere til at dække DSV, så det nu er Ulrik Bak og Casper Blom.

De to analytikere ser et betydeligt synergipotentiale i Schenker-opkøbet på 5,4 mia. kr. i 2028, der ses opnået gennem et løft af lønsomheden i Schenker-divisionen.

Hvis marginen bliver hævet med yderligere 1 pct.point vurderer Danske Banks analytikere, at det kan give yderligere 1,5 mia. kr. i opnåede synergier.

DSV bliver med opkøbet af Schenker verdens største speditørselskab, og størrelsen vil sammen med den overlegne geografiske rækkevidde ifølge de to analytikere positionere selskabet til at accelerere den organiske vækst efter integrationen på trods af et ventet upfront volumentab på 5 pct.

- Vi venter, at DSV's overlegne rentabilitet vil blive forstærket af Schenker-opkøbet, drevet af DSV's strømlinede it-setup og stordriftsfordele, som er set efter tidligere opkøb, skriver Danske Bank.

DSV-aktien ligger mandag med et fald på 0,2 pct. i 1431,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:55 Vestas uden for top tre: Kinesiske vindmølleselskaber rydder podiet
12:51 Norwegian Cruise Line løftes i formarkedet af anbefalingsløft efter styrtdyk
12:43 Europa/aktier: Fortsætter op frem mod tysk afstemning tirsdag
12:21 Britiske supermarkeder fortsætter fald efter prispres fra konkurrent
11:51 Obligationer/middag: Klare rentefald forud for amerikansk detailsalg
11:27 Aktier/middag: Grønne aktier og Novo går til tops
11:18 OECD sænker globale vækstskøn klart: Handelskrig sender Mexico i recession
11:01 OECD sænker globale vækstskøn klart: Handelskrig rammer hårdt og sender Mexico i recession
10:31 DSV får løftet kursmål af Danske Bank med udsigt til bidrag fra Schenker
10:16 Meget på spil for europæiske aktier frem mod afgørende tysk afstemning tirsdag
09:22 NKT lancerer værktøj til overvågning af undervandskabler
09:20 Meget på spil for europæiske aktier frem mod afgørende tysk afstemning tirsdag
09:15 Warren Buffett øger ejerandelen i japanske handelshuse
09:12 Aktier/åbning: Ørsted siver efter sænket anbefaling i grønt C25
08:55 RBC skærer 6 pct. af 2025-målet for S&P 500 - ser stadig plus på 10 pct. herfra
08:48 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald inden amerikansk detailsalg
08:45 Zealand Pharma færdiggør indrullering af patienter til videre forsøg med sit guldæg
08:26 Firstfarms bestyrelse afstår for at rådgive aktionærer om købstilbud
08:20 Aktier/tendens: Ørsted får sænket anbefalingen i stille ugestart
08:08 Danske Bank får løftet kursmålet af Nordea: Ser fortsat kurspotentiale på 15 pct.