DSV sælger Miljø-divisionen

Udgivet den 22-01-2004  |  kl. 13:30  |  

Transportvirksomheden DSV har indgået aftale med private equity fonden Triton vedrørende salg af DSV Miljø, oplyser selskabet via Fondsbørsen.

Salgsprisen er aftalt til en enterprise value på 1.150 mio. kr. Heraf udgør nettorentebærende gæld 162 mio. kr.

De frasolgte aktiviteter i DSV Miljø havde i 2003 en omsætning på ca. 1.000 mio. kr. og en EBITA på ca. 135-140 mio. kr.

Resultateffekten for DSV i 2004 vil være en anden driftsindtægt på ca. 565 mio. kr. Salget af aktieposten i DSV Miljø udløser ikke aktieavancebeskatning.

Aftalens indvirkning på DSV koncernens tal vil være indarbejdet i det budget for 2004, der offentliggøres i forbindelse med DSV’s årsrapport for 2003. Closing forventes at ske så snart det er praktisk muligt og vil formentligt være sket inden for ca. 3 uger.

Gennem de sidste par år har strategien omkring DSV Miljø løbende været drøftet og ledelsen i DSV igangsatte en strategiproces i 2003, som skulle afdække de strategiske muligheder for DSV Miljø. Arbejdet med strategiprocessen i 2003 bekræftede ledelsens formodning om, at Miljø Divisionen har betydelige ekspansionsmuligheder i Norden, som dog vil kræve et betydeligt kapitalgrundlag.

Sideløbende med strategiprocessen er DSV blevet kontaktet af et antal kapitalfonde (Private Equity fonde), som har udvist en seriøs interesse for at købe DSV Miljø A/S med henblik på at videreudvikle selskabet til en nordisk markedsleder inden for dets kerneområder. Interessetilkendegivelserne blev så konkrete, at DSV’s bestyrelse valgte at indgå i en dialog med de interesserede købere for nærmere at undersøge mulighederne for et frasalg af DSV Miljø A/S til en fokuseret og kapitalstærk ejer.

På denne baggrund har DSV’s ledelse besluttet at afhænde DSV Miljø A/S til Triton, idet en sådan transaktion vil sikre den nødvendige fokus og det nødvendige kapitalberedskab for en videreudvikling af DSV Miljø A/S.

Transaktionen vil medføre, at DSV koncernen fremover fokuserer på udviklingen af Road Divisionen, Air & Sea Divisionen og Logistics Divisionen. Kapitalgrundlaget til udviklingen af de tre tilbageværende divisioner er styrket væsentligt, når frasalget af DSV Miljø er gennemført.

Denne transaktion medfører ingen forandringer i koncernens daglige ledelse. Leif Tullberg fortsætter som administrerende direktør i DSV A/S & i DSV Miljø A/S

Jytte Bengtsen, budgetdirektør i DSV, vil indtræde som CFO i DSV Miljø A/S på en 3-årig aftale indgået mellem DSV og DSV Miljø A/S. I forbindelse med generalforsamlingen for DSV A/S den 22. april fratræder Jytte Bengtsen som medlem af direktionen i DSV.

I forbindelse med gennemførselen af transaktionen vil DSV omkostningsføre ca. 25 millioner kr. i tidligere aktiverede låneomkostninger. Posten er ikke likvid.

Triton er en europæisk Private Equity virksomhed, som hovedsageligt investerer i virksomheder i Norden og i den tysktalende del af Europa. Med kontorer i Stockholm, Frankfurt og London har Triton 650 mio. euro i egenkapital, som stilles til rådighed for Triton af førende europæiske og internationale investorer

Carnegie Bank har rådgivet DSV i forbindelse med transaktionen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft