DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn

Udgivet den 02-10-2024  |  kl. 13:48  |  
Arkiv: Foto

Aktien i den danske transportkoncern DSV springer op onsdag eftermiddag, mens der endnu ikke er kommet nogen officiel udmelding om resultatet af dagens ekstraordinære bestyrelsesmøde hos Deutsche Bahn, der skal tage stilling til salget af logistikselskabet DB Schenker til DSV.

Ved 13.45-tiden ligger DSV-aktien 5,1 pct. højere i 1441,50 efter at aktien et kvarter tidligere lå i 1360 kr.

Hvis salget - og fra dansk side købet - bliver en realitet, vil der være tale om et af de allerstørste køb foretaget af en dansk virksomhed nogensinde med en værdi på over 100 mia. kr.

Samtidig vil en overtagelse af DB Schenker med ét slag tæt på fordoble den danske virksomheds forretningsomfang.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯