DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale

Udgivet den 13-09-2024  |  kl. 13:47  |  

Synergieffekter fra DSV's opkøb af DB Schenker var det helt store emne ved speditørens analytikerkald efter offentliggørelsen af milliardopkøbet.

Selv om man i DSV har i sinde at tage samme regelbog som ved tidligere opkøb i brug for at opnå de ønskede synergier fra opkøbet, er der flere forbehold, der kan spille ind for den endelige tidslinje.

- Hvis vi ikke kan opnå en aftale, så har vi lovet, at vi ikke kan opnå synergier i Tyskland, indtil efter de 24 måneder er udløbet, siger DSV's administrerende direktør, Jens Lund, med henvisning til den aftale, som DSV har indgået i forbindelse med opkøbet, der freder ansatte i Tyskland to år efter opkøbets gennemførelse.

- Men vi vil selvfølgelig som altid arbejde sammen med modparterne, og givet de samtaler vi har haft, ser jeg ikke, at vi ikke skulle kunne nå en aftale med dem. Det er i hvert fald vores mål, fortsætter han.

DSV har indtil videre været karrig med de nærmere detaljer for synergierne, der først officielt vil blive meldt ud, når transaktionen er gennemført.

Jens Lund fortæller dog på analytikerkaldet, at det er forventningen, at indtjeningsgraden, EBIT-marginen, for det samlede selskab vil være højere, end det er tilfældet for de to som enkeltstående virksomheder.

DRAMATISK MEDIEDÆKNING

Synergieffekter gennem afskedigelser har ligeså været et omtalt emne op til og efter opkøbet af DB Schenker. Et egentlig antal på eventuelle nedskæringer blev ikke nævnt i forbindelse med analytikerkaldet, men flere kilder fortæller, at DSV planlægger at afskedige 1600-1900 ansatte.

Mediedækningen har dog ifølge Jens Lund været lidt for dramatisk.

- Givet at vi er 20.000 ansatte i Tyskland, vil mange af justeringerne ske gennem naturlig afgang. Det vil alligevel tage noget tid at gennemføre integrationen, og vi har - hvad siger man - medarbejderudskiftninger, siger topchefen.

- Så det kan have været skrevet lidt for dramatisk i medierne, og også med nogle tal, der klart er overdrevne, men vi har allerede givet nogle detaljer angående det, fortsætter Jens Lund og tilføjer:

- Forhåbentlig kan det berolige medarbejderne, og vi vil bestemt gøres vores bedste for at handle så hurtigt muligt, så folk kan få klarhed.

Afskedigelserne på 1600-1900 er ifølge Bloomberg News inklusive nedskæringer på 800-900 ansatte, som DB Schenker selv havde meldt ud i forbindelse med sit eget restruktureringsprogram.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  CEO❯  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt