DSV's formand: Integration af opkøb koster på væksten

Udgivet den 14-03-2024  |  kl. 15:56  |  
Arkiv: Foto

Integrationen af store opkøb er årsagen til transport- og logistikkæmpens DSV's lidt haltende organiske vækst de seneste år.

Det siger formand Thomas Plenborg på talerstolen ved DSV's generalforsamling torsdag.

DSV's formand svarer på et spørgsmål fra ATP's aktiechef Claus Wiinblad om, hvad der er forklaringen på den manglende organiske vækst de seneste år.

ATP's aktiechef henviser til, at driftsindtjeningen faldt med 27 pct. sidste år, og at 2024 også ser ud til at blive et udfordrende år med lave indtjeningsforventninger.

Her er DSV's formand fortrøstningsfuld, da han faktisk synes, at transportkæmpen gjorde det godt sidste år både målt på organisk vækst og marginer.

- Jeg ved godt, at de faldt, men alle vores konkurrenter gik også tilbage på bruttoindtjeningen. Jeg erkender, at vi ikke har vokset meget organisk i forhold til 2022, udtaler Thomas Plenborg fra talerstolen ved generalforsamlingen.

Formanden kan godt forstå spørgsmålet vedrørende den manglende organiske vækst, som han forklarer med, at DSV har gennemført tre store opkøb over de seneste cirka syv år.

- Det påvirker vores muligheder for at vokse organisk på samme tid, udtaler Thomas Plenborg, der godt selv kan høre, at det lyder som en dårlig undskyldning.

Han forklarer, at det ikke desto mindre har betydet aftagende vækst, hver gang et af de store opkøb skulle integreres.

- Det komplicerer tingene når du integrerer store selskaber, og du vil vokse organisk på samme tid, forklarer formanden, der blandt andet henviser til opkøbene af UTI i 2016, Panalpina i 2019 og GIL i 2021.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg