DSV's kursfest ebber ud

Udgivet den 13-09-2024  |  kl. 10:50  |  
Arkiv: Foto

Kursfesten i DSV oven på gigantopkøbet af DB Schenker er fredag formiddag så småt ved at ebbe ud.

Ved 10.45-tiden ligger DSV bare 1 pct. højere i 1389 kr. efter at være handlet så højt som 1434 kr. tidligere fredag.

Med til historien hører dog også, at aktien allerede torsdag steg 10 pct., da Reuters havde bragt rygter om, at DSV havde trukket sig sejrrigt ud af budkampen om den tyske transportkoncern.

At reaktionen fredag er så behersket kan ifølge Jyske Bank-analytiker Morten Enggaard også hænge sammen med, at handelen ud over de sædvanlige godkendelser fra konkurrencemyndigheder stadig mangler at blive godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse og det tyske transportministerium.

- Jeg tror da, at det er klappet af, og at handelen nok skal gå igennem, men skal man sætte sandsynligheder på, at det ikke går igennem, vil jeg da mene, at den er større her, end ved tidligere transaktioner, siger Jyske Bank-analytikeren.

Han peger desuden på, at DSV for at finansiere handelen varsler et salg af aktier til professionelle investorer til en værdi af 4-5 mia. euro, eller 30-37 mia. kr.

- I andre virksomheder vil man sige, at når man ved, at der kommer et salg af aktier i fremtiden, så vil det kunne holde kursen nede. Og det kan også være det, der spiller ind, siger Morten Enggaard.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson