DSV's tidligere opkøbsmål vil selv være klar til opkøb de næste år -NY

Udgivet den 07-12-2018  |  kl. 15:48  |  
Arkiv: Foto

Ceva Logistics, der tidligere har været et opkøbsemne for danske DSV, vil sandsynligvis selv være på jagt efter nye opkøb i løbet af de næste år.

Selskabet vil tidligst være tilbage på opkøbssporet i midten af næste år - eller i 2020, fortæller Xavier Urbain, der er administrerende direktør hos det schweiziske selskab, til Bloomberg News.

- Vi vil ikke se på store opkøb, men vi vil se efter mellemstore, som kan hjælpe os med at øge markedsandelen i nogle af de handelslinjer, hvor vi stadig er lidt svage, og som kan føre til øjeblikkelig værdiskabelse, siger direktøren til nyhedsbureauet.

Ifølge Bloomberg News vil logistik- og transportselskabet lede efter opkøbsmuligheder til en værdi af op til 300 mio. dollar, svarende til knap 2 mia. kr.

I interviewet fortæller Xavier Urbain også, at Ceva ikke har haft yderligere samtaler med DSV, efter at den danske transport- og logistikkoncern i oktober opgav forsøget på at købe det schweiziske selskab.

Dengang fortalte DSV, at det skyldtes modvilje hos bestyrelsen i Ceva Logistics, der afviste to købstilbud fra det danske selskab.

Det sidste bud lød på 30 schweizerfranc per aktie til aktionærerne i Ceva Logistics, eller i alt 11 mia. kr. Til sammenligning lukkede aktien dagen før i 25,20 schweizerfranc, hvilket derved ville have svaret til en præmie på 19 pct.

Et par dage efter kom det frem, at den franske rederivirksomhed CMA CGM, der i forvejen var storaktionær i selskabet, udvidede sit samarbejde med det schweiziske logistikselskab. Det betød også, at Ceva Logistics købte den franske rederivirksomheds logistikforretning, CMA CGM Log.

I samme forbindelse tilbød CMA CGM at købe aktierne hos interesserede Ceva-aktionærer for 30 schweizerfranc stykket - altså til samme pris, som DSV tidligere havde budt.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
11/12/18

 
3,14%
 
11/12/18

 
0,50%
 
11/12/18

 
-2,98%
 
11/12/18

 
-3,76%
 
11/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder